Ny undersøgelse fra Science Direct viser at såkaldte trollere sandsynligvis har en skræmmende personlighed.

Det skriver engelske Independent.

En 'troll' er et fænomen, der huserer på internettet, hvor en person skriver et indlæg på eksempelvis Facebook, der er egnet til at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion.

Folk gør deres bedste for at ignorere dem, men det kan være ret svært. Du kan blokere uønskede profiler og deres ubehagelige kommentarer, men deres vedholdenhed er typisk ubarmhjertig.

En ny undersøgelse har forsøgt at finde årsagen til, at trolls opfører sig sådan. Og det kan have rødder i en skræmmende psykologisk personlighed hos gerningsmændene.

Undersøgelsen, der er udgivet af Science Direct, udforskede personlighedstræk hos ​​online-trollere, hvor de undersøgte deres niveauer af psykopati, sadisme og empati.

415 personer, hvoraf 36 pct. var mænd, 63 pct. var kvinder og 1 pct. var i kategorien 'Andre', deltog i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen på deltagerne var på 23,37 år.

Resultaterne viste, at mænd var mere tilbøjelige til at trolle end kvinder, mens de også havde et højt niveau af psykopati og sadisme. Derudover havde trollene lavere empati.

Undersøgelsen fandt også ud af, at trollene strategisk kunne forudsige deres ofres følelsesmæssige lidelse, og derfor kan den typiske troller nemt manipulere andres følelser.