Som 13-årig måtte Pia Kjærsgaard holde sammen på familien efter, at hendes forældre blev skilt og hendes far var tæt på, at gå til i bitterhed og druk. Det var en voldsom oplevelse, som har sat sig i hende for livet men som samtidig har gjort hende stærkere.

BT bringer en række toppolitikere tilbage til barndommens gade i en serie om, hvordan opdragelse, familie, skole og venner har påvirket den historie, der fortælles om dem i dag. Vi afprøver, om barndommens gade virkelig er vores væsens rod, som Tove Ditlevsen skrev i 1943.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der fortæller om, hvordan forældrenes skilsmisse havde en afgørende betydning for hendes liv.


Der sker noget, når man går tur med Pia Kjærsgaard. Alle reagerer på hende, og især unge mennesker kan simpelthen ikke lade være med lige at komme hen og hilse på.

»Hej, er du ikke Pia Kjærsgaard,« udbryder en ung pige med indvandrerbaggrund begejstret, da hun får øje på Dansk Folkepartis værdiordfører, der står i Randersgade på Østerbro i København foran nr. 4, hvor hun er vokset op.

Pigen har ikke noget at klage over. Hun synes bare, det er spændende at møde Dansk Folkepartis stifter og værdi-ordfører.

Lidt efter kommer fire teenage-drenge.

»Må vi tage en selfie,« spørger de. Det må de gerne. Alle slår et stort smil op mod mobiltelefonen.

Pia Kjærsgaard boede de første ti år af sit liv i Randersgade 4. Men hun gik ikke i Randersgade Skole lidt længere henne ad gaden. Den var ikke fin nok.

Børnehave i Luther kirken

»Mine forældre mente, at det var der, alle rødderne gik. Min mor ville gerne have mig på den franske skole. Men det syntes min far var for dyrt, så det endte med, at jeg kom til at gå på Øster Farimagsgade Skole i samme gade, hvor han havde sin forretning, en farvehandel. Jeg husker utroligt meget herfra,« siger Pia Kjærsgaard muntert og peger og undersøger, hvad der er sket af forandringer i gadebilledet.

»Jeg gik i børnehave i Luther kirken overfor. Vi legede på gaden, hinkede og legede med hulahopringe. Og vi drillede folk, der gik forbi, ved at lægge en pung på gaden med en snor om, gemme os, og så trække i snoren, når folk forsøgte at samle den op.«

Bedsteforældre om hjørnet

Rundt om et par gadehjørner i Ribegade boede hendes farmor og farfar. Han var farvehandler ligesom Pias far og socialdemokrat i 10. kreds Østerbro. Og et par gader derfra, i Gustav Adolfsgade, boede hendes elskede mormor, hvor hun kom næsten dagligt.

»Jeg er i øvrigt tit cyklet gennem gaden og har tænkt på, at det kunne være sjovt at se lejligheden igen,« siger hun.

Vi tager chancen og ringer på. Og lejlighedens nuværende ejer, Anne Klinge, er heldigvis hjemme og vil gerne have besøg af DF-stifteren.

Tilbage efter 58 år

»Hvor er det spændende. Det er 58 år siden, jeg har været her sidst,« siger Pia Kjærsgaard, mens vi går op ad trappen til 4. sal.

Ligesom de fleste andre gamle københavner-lejligheder er den moderniseret, vægge er revet ned, de lakerede trægulve er blevet afhøvlet, der er indlagt nyt, åbent køkken, og lejligheden er blevet mere lys og luftig. Og der bor kun én person i den nu, hvorimod der boede to voksne og to børn, dengang Pia Kjærsgaard var barn.

»Hvor er det sjovt at se. På en måde er det helt anderledes. Og alligevel kan jeg genkende stemningen. Badeværelset er heller ikke blevet større,« griner hun.

Baggården, hvor Pia Kjærsgaard legede med sine veninder, er også blevet lys og åben. Hun er henne at tjekke navnene på naboopgangen. Den er god nok. En af veninderne fra dengang bor her endnu.

Da Pia Kjærsgaard var 10 år, købte hendes far et trefamilieshus på Callisensvej i Hellerup, som han gik i gang med at renovere. Men Pia Kjærsgaards mor forelskede sig i en anden, og hun flyttede med sin nye mand og deres kærlighedsbarn til en anden Hellerup-villa. Faderen var tæt på at gå til i bitterhed og druk, og 13-årige Pia måtte holde sammen på familien. Det var en voldsom oplevelse for Pia Kjærsgaard, og den har sat sig i hende for livet.

»Det tog hårdt på mig. Min lillebror og jeg blev boende sammen med min far, til jeg var 16, og så flyttede jeg over til mor. Det har sat sig i mig for livet. Min mand siger, at når jeg engang kommer på plejehjem, vil jeg sidde og snakke om mine forældres ulykkelige skilsmisse. Jeg var jo også i den mest sårbare alder som 13-årig. Det betød, at jeg blev hurtigt voksen, også lidt for hurtigt, da jeg tog mig af min far og lillebror. Den slags oplevelser betyder også, at man enten bukker under eller bliver stærkere. Jeg blev heldigvis stærkere. Man rejser sig igen og tænker: ’De skal ikke få mig ned med nakken’. Og sådan har jeg haft det lige siden,« siger Pia Kjærsgaard.

Faderen fik masser af tilbud

Faderen fik ikke nogen ny kone, selv om der var masser af muligheder.

»Når der stod en annonce i avisen ’Fraskilt mand i stor villa i Hellerup søger husbestyrerinde’, så var der mange, der var interesserede i mere end et job. Men han var ikke interesseret,« siger Pia Kjærsgaard med et grin.

Måske har traumet fra forældrenes skilsmisse været med til at redde hendes eget ægteskab. For da hun senere kom igennem en krise i sit eget ægteskab, var minderne om, hvor hårdt hendes forældres skilsmisse tog på hende med til at få hende til stædigt at holde fast.

»Der er ikke lykkelige skilsmisser, men der er skilsmisser, der foregår mere ordentligt end andre. Men det er altid meget hårdt for børnene,« siger hun.

Disciplin i skolen

Efter besøget i barndomshjemmet tager vi over på Øster Farimagsgade Skole. Her er også lavet meget om, siden hun gik der. Udadtil med en stor tilbygning og moderne legeplads. Men indadtil er meget også anderledes.

»Vi fik ikke øretæver, men der var disciplin. Vi stod linet op i snorlige rækker. Vi sang morgensang, og det er bl.a. derfor, jeg stadig kan mange af de gamle sange og salmer fra Højskolesangbogen. Vi sagde De til lærerne, og vi satte os ikke ned, før vi fik lov.«

Er der noget fra dengang, man kunne bruge i dag?
»Bestemt. Jeg synes, man skal tage disciplinen og respekten med, og morgensang burde genindføres. Selvfølgelig skal man tage sig af de elever, der har svært ved at lære, og øretæverne skal vi selvfølgelig ikke genindføre.«

Er der for frit i folkeskolen i dag?
»Ja, helt sikkert. Jeg prøvede for nogle år siden at være en dag i en 3. klasse. Hold da op, de gjorde jo, hvad der passede dem, og gik bare uden at spørge om lov. Jeg forstod ingenting. Jeg var virkelig forvirret.«

Inden vi går, kommer en flok piger på 10-12 år hen og spørger, om hun er Pia Kjærsgaard, og om de må kramme hende. For år tilbage vakte Pia Kjærsgaard ofte vrede følelser i dele af befolkningen. Nu står de alle sammen bare der og krammer.

BLÅ BOG

  • Stifter af og indtil september 2012 partiformand for Dansk Folkeparti
  • Har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget siden 1995.
  • Tidligere politisk leder af Fremskridtspartiet, som hun sad i Folketinget for i perioden 1984-95.
  • ​Medlem af Folketingets Præsidium og desuden ridder af 1. grad af Dannebrog. Hun er gift med Henrik Thorup og sammen har de to børn.

»Mine forældre mente, at det var der, at alle rødderne gik. Min mor ville gerne have mig på den franske skole. Men det syntes min far var for dyrt, så det endte med, at jeg kom til at gå på Østre Farimagsgades Skole,« fortæller Pia Kjærsgaard om at forældrene ikke mente, at Randersgade Skole var fin nok. Foto: Claus Bech
»Mine forældre mente, at det var der, at alle rødderne gik. Min mor ville gerne have mig på den franske skole. Men det syntes min far var for dyrt, så det endte med, at jeg kom til at gå på Østre Farimagsgades Skole,« fortæller Pia Kjærsgaard om at forældrene ikke mente, at Randersgade Skole var fin nok. Foto: Claus Bech
Vis mere

Dansk Folkepartis stifter som barn.
Dansk Folkepartis stifter som barn.
Vis mere

Pia Kjærsgaard og BT tager chancen og ringer på i barndomshjemmet. Og leljighedens nuværende ejer, Anne Klinge, er heldigvis hjemme og vil gerne have besøg af DF-stifteren. Foto: Claus Bech
Pia Kjærsgaard og BT tager chancen og ringer på i barndomshjemmet. Og leljighedens nuværende ejer, Anne Klinge, er heldigvis hjemme og vil gerne have besøg af DF-stifteren. Foto: Claus Bech
Vis mere

Pia Kjærsgaard mener ikke, at der findes lykkelige skilsmisser. Her ses hun sammen med sin far. Privatfoto
Pia Kjærsgaard mener ikke, at der findes lykkelige skilsmisser. Her ses hun sammen med sin far. Privatfoto
Vis mere

SÅDAN VAR JEG SOM BARN


MIT FØRSTE KYS

Mon ikke det var fra Henrik? Jeg kan i hvert fald huske, han inviterede mig i biografen i Vangede Bio for at se ’Øst for paradis’ med James Dean. Og han kyssede mig godnat, da han fulgte mig hjem.

MIN ROLLE I KLASSEN

Jeg var Pia-pæn-pige. Gjorde mit arbejde og var vældig god til dansk og fremmedsprog. Men dårlig til regning og fysik. Jeg havde en stor venindekreds, og jeg tror, jeg var ret populær.

MINERE LÆRERE

Jeg synes, jeg havde et fint forhold til mine lærere. Nok fordi jeg opførte mig nogenlunde ordentligt.

MIN FØRSTE BRANDERT

Det var hjemme, og hvor jeg havde inviteret til gilde som 13-årig, mens de voksne var ude. Jeg fik blandet alt for meget, og jeg blev virkelig tordnende beruset. Og meget, meget dårlig dagen efter. Det er ikke sket siden. Jeg gider ikke ødelægge en hel dag med tømmermænd. Jeg holder vældig meget af vin og øl, men har ikke drukket mig så fuld siden og gør det heller ikke fremover.

MINE VENNER

Mine første venner var veninderne fra skolen. Desværre ser jeg dem ikke i dag. det kunne ellers have været sjovt at holde kontakten ved lige.

MINE AMBITIONER

Som barn ville jeg være landmand. Jeg var vild med dyr og elskede naturen. Og så det nok i et romantisk Morten Korch skær. Senere som teenager ville jeg være journalist. Det havde nok også ligget bedre til mig end at være landmand.