Danske folkeskoler er klar til at lukke, når muslimerne fejrer ramadanens afslutning. I dag bliver eleverne hjemme, og skolerne står tomme.
Sådan kan fremtidens fridage komme til at lyde i den dansk folkeskole.
I hvert fald har flere folkeskoler, som B.T. har talt med, diskuteret, om den muslimske højtid ramadanen skal udnævnes til skolefridag på linie med grundlovsdag og andre mærkedage.
»Vi oplever, at langt de fleste af vores elever bliver hjemme i en eller to dage for at fejre ramadanens afslutning.
For muslimer er ramadanen lige så vigtig, som julen er for os, og derfor er det helt naturligt, at vores elever holder fri,« siger Olav Rebølle Nielsen, der er inspektør på Humlehaveskolen i Odense.
Mere end ni ud af ti elever er tosprogede, og derfor er der endog meget langt imellem skoletaskerne i de dage, hvor muslimerne fejrer, at den årlige faste, ramadanen, er ovre.
»Det er selvfølgelig meget praktisk for lærerne, at der er et par dage, hvor der stort set ikke er nogen børn, for så får de mulighed for at få holdt møder og ordnet papirer. Men som skolemand mener jeg, at det ville være bedre, om vi kunne forkorte sommerferien med et par dage og så lukke skolen, når ramadanen slutter,« siger Olav Rebølle Nielsen, der igennem de seneste år er blevet berømt for sin indsats på skolen i Vollsmose.
|
Fakta om tosprogede elever Her er der flest tosprogede elever i skolen: 1. Ishøj 32,4 pct. 2. Brøndby 29,4 pct. 3. Albertslund 24,3 pct. 4. København 24,3 pct. 5. Høje-Taastrup 19,3 pct. 6. Karlebo 18,8 pct. 7. Århus 16,0 pct. 8. Slagelse 15,2 pct. 9. Herlev 14,4 pct. 10. Frederiksberg 14,3 pct. (Procent af elever i kommuner. Kilde: netborger.dk) |
Også inspektøren på naboskolen Abildgårdsskolen, og inspektør Tony Pedersen fra Stevnsgades skole på Nørrebro i København mener, at fremtidens ferieplan kan komme til at indeholde muslimske helligdage.
Men der er nogle praktiske problemer, der skal løses, inden de danske skoler kan indrette sig efter de mange muslimske elevers ønsker.
»Det største problem er, at ramadanen ikke følger kalenderen. Faktisk kan man ikke sige, hvornår den slutter, før et par dage før det sker. Det kan give problemer, fordi lærerne vil have deres ferieplan lang tid i forvejen.
Men jeg kan ikke sige, om vi holder lukket i ramadanen om få år. Ting tager tid, så lad os vente og se, hvad der sker,« siger Olav Rebølle Nielsen.
|
Fakta om ferier og fridage Undervisningsministeriet sender hvert år retningslinier for skoleårets ferier og fridage ud til kommunerne. Kun sommerferiens begyndelse ligger helt fast. Det er så op til kommunerne at beslutte, om de vil lave ensrettede ferieplaner for alle, eller om det er op til skolerne selv. Der er undervisningspligt i Danmark, så alle børn skal have undervisning i ni år. Undervisningspligten betyder også, at børn kun kan blive lovligt fritaget fra skolen, hvis de er syge. Ved mere end 14 dages sygefravær kan skolen bede om lægeerklæring. Det er dog tilladt, at børnene bliver hjemme fra skole i ekstraordinære situationer. Det er op til skolelederen at vurdere, hvorvidt en forklaring er god nok. Hvis børnene holdes hjemme fra skole, uden at de er syge, skal forældrene på forhånd mundtligt eller skriftligt have bedt skolen om tilladelse. I folkeskoleloven står også, at forældrene ikke må forhindre børnene i at komme i skole. Skolerne skal holde lukket på helligdage. |
Det betyder, at Nordgårdskolen i Gellerupparken også i de kommende år vil opleve, at kun fem til ti af skolens 540 elever dukker op, når ramadanen slutter.
»Jeg kan da godt se, at det ville være praktisk at holde lukket, når nu eleverne bliver væk, men det kan altså ikke lade sig gøre. Men jeg kan nu ikke se, at der er noget galt i, at børnene bliver hjemme i et par dage. Der er jo masser af børn, der tager en uge fri for at tage på skiferie med deres familie, og det er der ingen, der har ondt af,« siger Nordgårdskolens inspektør Sven Schaal.
rav@bt.dk
