USAs præsident Barack Obama har været svag og har svigtet i Syrien, skriver Anders Fogh Rasmussen
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er en hyppig gæst i amerikanske medier, hvor han advarer USA mod at vende ryggen til Europa og resten af verden.
Han har ikke den store fidus til den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, og nu retter han i sin nye bog ’Viljen til at lede’, der udkommer i overmorgen både i USA og i Danmark, en kraftig appel til USA om igen at påtage sig rollen som verdens politibetjent.
Anders Fogh Rasmussen var indtil 2014 generalsekretær for Nato og inden da dansk statsminister i syv et halvt år.
Afsættet for denne appel i bogen er en ætsende hård kritik af den nuværende præsident Barack Obama for at tøve for længe med at gribe ind, når Mellemøsten står i brand.
Især er Anders Fogh Rasmussen nådesløs i sin beskrivelse af Obamas udenrigspolitiske doktrin, der uofficielt går under navnet ’at lede bagfra’.
Han mener, at udtrykket ganske enkelt er noget sludder.
»Ikke desto mindre står det klart, at for Obama er militær aktion noget, han kun tøvende griber til, og kun efter at alle andre muligheder er udtømt – og det har opildnet USAs fjender,« skriver han.
Hans budskab er, at USA på grund af sin størrelse og militære styrke har pligt til at forsvare og fremme de principper, som frie samfund bygger på. Når USA tøver, går det galt. Det så man i Rwanda, i Bosnien og i Syrien, og resultatet var folkedrab.
Utroværdig supermagt
I den langvarige syriske konflikt har Obamas manglende handlekraft været en katastrofe. Ikke kun for den syriske befolkning, men også for supermagtens egen troværdighed.
»Uanset hvilke motiver han havde, er der ingen tvivl om, at beslutningen om ikke at slå til mod Syrien var et afgørende, alvorligt og varigt slag mod USAs troværdighed blandt såvel venner – Frankrig og de traditionelle allierede i regionen – som fjender,« skriver Fogh.
Et afgørende øjeblik var, da Obama i 2013 først advarede den syriske diktator Bashar al-Assad om, at han overskred en ’rød linje’, hvis han brugte kemiske våben mod sin egen befolkning. Så ville USA gribe ind militært.
Men da det kom til stykket, efter at Assad havde affyret kemiske våben mod indbyggerne i den lille by Ghouta, aflyste Barack Obama i sidste øjeblik et planlagt amerikansk angreb.
Den slags aftvinger ikke respekt i Foghs karakterbog.
Han husker dagen som det tidspunkt, da Obama lod Mellemøsten glide ud af USAs hænder og gav Rusland mulighed for at vinde fodfæste i regionen.
Trods kritikken af Obamas ikke-intervention, som han mener kan forklares med, at den amerikanske befolkning er træt af krige, understreger Fogh, at han på det personlige plan har et godt forhold til Obama.
