Familie fløj hjem med Bagger: Legede med lille pige og fortalte vilde historier

Familie fløj hjem med Bagger: Legede med lille pige og fortalte vilde historier - 1

Stein Bagger ombord på flyet fra Atlanta til København. (Foto: Jacob Heinel) Se stort billede

En dansk familie sad foran Stein Bagger, da han fløj hjem til Danmark.

Egentlig var der ikke noget særligt ved de tre mænd, som sad bagved familien Laursen i flyet fra Atlanta til København.

Den dansk-amerikanske familie var på vej hjem til Danmark for at holde juleferie, da de ved et tilfælde kom til at sidde lige foran Stein Bagger og de to amerikanske sikkerhedsagenter.

Parrets 14 måneder gamle datter sad på midtersædet lige foran Stein Bagger, og den bedragerisigtede forretningsmand var ikke mere kuet af situationen, end at han og en af hans fangevogtere lod sig charmere af den lille pige, som de lavede grimasser og grinede til.

Pigens far, Henrik Laursen, som sad ved siden af datteren under flyveturen, fortæller til bt.dk at der intet iøjefaldende var ved Stein Bagger og hans følge.

- De snakkede meget indforstået med hinanden. De kunne lige så godt have været forretningsforbindelser. De sad og udvekslede feriehistorier, husker Henrik Laursen, som alligevel lyttede lidt med i Stein Baggers samtale med sine fangevogtere, da samtalen drejede hen på dykning, som Henrik Laursen selv interesserer sig meget for.

- Stein Bagger fortalte en historie om at han engang var på dykkertur med sin ven, men at de to på et tidspunkt blev væk fra hinanden under vandet. Selvom Stein Bagger manglede ilt, valgte han alligevel at fortsætte med at lede efter sin ven under vandet. Det lød som en lidt for utrolig historie, siger Henrik Laursen, som dog aldrig fandt ud af, hvordan dykkerhistorien endte.

Han lagde dog mærke til at de tre mænd ikke sad bagved familien, da flyet landede i København. Pga. en klapvogn til datteren, kom familien Laursen som de sidste ud af flyet, og Henrik Laursen bed mærke i at der var et aflukket område foran i flyet, hvor gardinerne var trukket for.

Først da familien kom ud i lufthavnen og så avisoverskrifterne forstod de, hvem de havde fløjet sammen med.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: