Hver fjerde ufaglærte mand lever mindre end 10 år, efter de er nået pensionsalderen på 65. Det skyldes deres livsstil - ikke deres arbejde, siger V og LA
Den ufaglærte fabriksarbejder kan efter sit arbejdsliv se frem til færre år som pensionist end den højtuddannede akademiker.
Faktisk er næsten dobbelt så mange ufaglærte mænd som akademikere døde inden for 10 år, efter de nåede folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik omhandlende de 25.400 mænd, der 1. januar 2005 var fyldt 65 år.
26,3 procent af de ufaglærte mænd var døde inden for ti år, mens tallet for mænd med en længere videregående uddannelse var 13,8 procent.
Den ulighed vil kun stige, hvis regeringen som bebudet vælger at hæve pensionsalderen yderligere, og derfor bør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) droppe sine planer. Det mener Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og fagforbundene på baggrund af de nye tal fra Danmarks Statistik.
»Tallene viser, at det regeringen har gang i er forkert. Der er allerede en skævhed, og den vil kun blive større, hvis man hæver pensionsalderen,« siger Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet.
Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti understreger de nye tal partiets beslutning om ikke at støtte regeringens planer, siger finansordfører René Christensen.
»De prøver at sælge en historie om, at vi alle sammen lever længere. Men det gælder ikke alle. I stedet bør vi tale om at gøre det mere attraktivt for de personer, der selv ønsker at blive ved med at arbejde, efter de er 65 år,« siger René Christensen.
Pensionsudspil på vej
Dermed skal regeringen ikke forvente at få opbakning fra deres støtteparti til det pensionsudspil, som Lars Løkke Rasmussen vil lancere inden sommer.
Allerede inden VLAK-regeringen blev dannet i november 2016, havde Venstre foreslået at hæve pensionsalderen yderligere med et halvt år fra 2025. Det vil sige fra 67 til 67,5 år - for tilbage i 2006 blev en bred politisk aftale indgået om at lade folkepensionistalderen stige fra 65 til 67 år.
Den aftale blev fremskyndet med Tilbagetrækningsreformen fra 2011, så pensionsalderen bliver 67 år i 2022.
Grundlaget for at hæve pensionsalderen bunder i højere levealder hos danskere og en bred politisk målsætning om, at ældre i gennemsnit skal være på folkepension i 14,5 år.
Men de nye tal viser, at en fjerdedel af de ufaglærte slet ikke er i nærheden af at ramme den grænse, eftersom de er gået bort, inden de fylder 75.
V og LA: Det skyldes ikke arbejdet
Ifølge Venstres finansordfører Jacob Jensen har det ikke nødvendigvis noget at gøre med deres arbejde.
»Det er jo ikke fordi, man lever kortere, fordi man er ufaglært. Det er sikkert livstilssygdomme,« siger Jacob Jensen. Og netop derfor er det en god idé at hæve pensionsalderen, så der kommer flere penge til velfærd og sundhedsvæsen, der vil løfte behandlingen for de svageste og syge, mener Jacob Jensen. Han kan endnu ikke sige, hvornår regeringens nye pensionsudspil kommer.
Joachim B. Olsen, finansordfører for Liberal Alliance, mener heller ikke, at man som ufaglært lever kortere på grund af et hårdt fysisk arbejde.
»Det er der intet, der tyder på. Når man kigger på grundene til, at der er ulighed i levealder, så er det helt overvejende rygning, alkohol og motion, som slår meget kraftigt ud,« siger Joachim B. Olsen.
De udmeldinger vækker harme hos fagforbundenes hovedorganisation, LO.
»Joachim B. Olsen, se at komme ud i virkeligheden, og prøv at arbejde en dag som jord- og betonarbejder – så vil du se og mærke, at helbredet ikke kun afhænger af kost og motion,« lyder opfordringen fra Lizette Risgaard, formand for LO.
»Der er regneark, og så er der virkeligheden! Gå ud og mød de mennesker med et hårdt arbejdsliv, hvis seniortilværelse I vil forringe,« siger hun.
