Fagforening betaler for at få søfolk hjem

Danske rederier vil ikke indgå en særlig aftale for søfolk, der sejler gennem det piratfyldte farvand i Aden Bugten.

Faren for et blive taget som gidsel af pirater lurer på danske søfolk ud for de somaliske kyster. Alligevel lykkedes det ikke for den faglige organisation Søfartens Ledere at få en særlig aftale i stand med Danmarks Rederiforening. Formanden for Søfartens Ledere, Peer Bøje Brandenborg, mener, at området særligt gennem Aden Bugten er så farligt at sejle i, at det kan sidestilles med krigslignende tilstande og at søfolkene derfor er berettiget til at afmønstre og få deres hjemrejse betalt af rederierne.

- Vi har haft forhandlinger med skibsrederne, men det vil de ikke være med til. De henviser til, at der er en korridor gennem farvandet dernede, hvor internationale flådefartøjer overvåger handelsskibene. Det er efter vores opfattelse ikke nok. Søfolkene skal have lov at afmønstre og tage hjem, hvis de ikke vil udsætte sig selv for den risiko det er at blive overfaldet af pirater og taget som gidsler, siger Peer Bøje Brandenborg til Ritzau.

Brandenborg henviser til Sømandslovens paragraf 18 a, der giver søfolkene ret til at afmønstre og rejse hjem, hvis der er tale om krigslignende tilstande.

- Det mener vi der er i det område. Lige nu er 370 søfolk og deres skibe kapret og holdt tilbage af piraterne. Men når skibsrederne ikke vil betale, har vi besluttet, at vi som fagforening gør det. Ingen af vores medlemmer skal være usikre på, om de kan komme hjem, hvis de ikke vil sejle i de usikre områder, siger Peer Bøje Brandenborg.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: