Nu kan offentligheden få kendskab til hemmeligheden bag Egon Olsen, huslægen i Matador, den anløbne bogholder i Huset på Christianshavn og mennesket Ove Sprogøe.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nu kan Egon Olsens hemmelighed afsløres. Egon Olsens andet jeg, mennesket Ove Sprogøe, havde en hemmelig skat: En enestående og uvurdelig samling af moderne kunst og en kontant grund til, at intet ugeblad nogensinde har været hjemme i villa Remmerhus anno 1914 ved siden af landingsbanen i Tårnby på Amager.

Skuespilleren havde et ansigt, der privat var helt anderledes end dét, offentligheden kendte.

Sprogøe, der på film med Dirch Passer sang »Der kommer altid en sporvogn og en pige til«, holdt sig i et langt liv til den eneste ene: Eva Sprogøe, stille forfatter. De to dyrkede kunsten sammen.

»Da jeg talte med Ove Sprogøe sidst i foråret, fortalte han, at han og hans kone fik tiden til at gå ved højtlæsning af dansk guldalder-litteratur for hinanden,« fortæller tidligere kostumier i Nordisk Film, Lotte Dandanell. Det var hende, der sammen med Erik Balling opfandt Egon Olsens udseende med en gammel habit fra 30erne og en gammel bowlerhat.

Men da Egon Olsen forgyldte Nordisk Film, blev der råd til nye hatte af det dyre mærke Petitgas fra Købmagergade. I alt nåede Sprogøe at slide fem bowlerhatte op som Egon Olsen. Den første er udstillet i glasmontren i Palads Biografens foyer.

Wegner og Børge Mogensen, møbelhåndværk i bedste kvalitet, var der i Eva og Ove Sprogøes stuer.

Den regissør, der gennem sit arbejde har været tættest på Ove Sprogøe, hedder Magnus Magnusson. Og her er historien om en beskeden skuespiller:

Lædertaske og madpakke
»Hvis det ikke var helt umuligt vejr, cyklede Ove Sprogøe altid fra Tømmerup til Nordisk Film. Med sig havde han en lædertaske, der passede til en skolelærer. I tasken var en madpakke, frugt og hans manuskript. Kun hvis vejret var helt slemt, tog han bussen. Han havde intet kørekort og drømte aldrig om et, lige så lidt som han drømte om at have TV. Mange gange har jeg kørt ham hjem fra arbejde.

I begyndelsen var honoraret for bl.a. Olsen Banden-filmene næsten ingenting. men efterhånden som Nordisk Film tjente penge, syntes Poul Bundgaard og Morten Grunwald nok, at tiden var inde til en justering af betalingen. Men Sprogøe holdt igen. Han ville hellere være sikker på flere roller.

For en, der har oplevet så mange skuespillere, var der det særlige ved Ove Sprogøe, at han aldrig blev personlig ondskabsfuld. Han optrådte heller ikke som skuespiller, når det ikke krævedes. Men f.eks. ved afdøde Henning Bahs 60-års fødselsdag på Store Scene hos Nordisk Film i Valby holdt Ove Sprogøe en meget ligetil fødselsdagstale.

Når Ove og Eva Sprogøe havde fri, rejste de gerne og helst til Frankrig.

Og hermed kan også afsløres den eneste scene, Ove Sprogøe var nervøs for i Olsen Banden. Det er den berømteste, hvor banden hænger på Københavns rådhus-ur. Virkelighedens rådhusur er ca. på højde med en mand. Men dette ur var bygget i flere etagers højde for, at Olsen Banden kunne passe til urskiven. Uret var i øvrigt på bagsiden af banken i Matador.

Det var så stort, at alene gesimsen, hvor Egon Olsen står bundet, er ca. otte meter over jorden. Derfra måtte bagbundne Sprogøe kikke ned, og det havde han det ikke godt med. Ligesom svingturene på viserne i flere etagers højde gav nervøsitet,« fortæller Magnus Magnusson.

Kunne være druknet
Lotte Dandanell kan også den nøjagtige sandhed om den cement-indstøbte Egon Olsen, der med en kran blev dyppet i havnen.

»Selv om Sprogøe ville tage hele turen, forlangte Balling ham erstattet med en dukke under neddypningen. Det var heldigt, for hejseværket gik i stå med dukken på bunden, og den rigtige Ove Sprogøe ville være druknet.

Til gengæld forlangte Sprogøe at være sig selv, når han kom op af vandet. Den originale Egon blev derfor dyppet kort, og det er den rigtige Sprogøe, der kommer drivvåd op klippet ind i sceneskiftet.«

Magnus Magnusson: »Privat elskede Ove Sprogøe god mad og vin. Han var en stor kok. Men efter arbejdstid om fredagen på Nordisk Film kvitterede han helst med brunsviger til kaffe.

Han kunne også være ironisk drillende. Det var en kunst, Ove Sprogøe og Poul Reichhardt dyrkede sammen under de utallige optagelser til »Huset på Christianshavn«. Her var et sikkert offer seriens vicevært Meyer eller skuespiller Arthur Jensen, der gennem hele livet var fast drilleoffer mellem optagelserne, så det blev et ritual i branchen,« siger Magnus Magnusson.

Fra flæsk til foie gras
Ét minde vil leve videre om Egon Olsen:

Nordisk Film har et specielt budget til en gang om året at holde middag for det hold, der stod bag kassesuccesen.

Holdet består af alle dem, der stod bag skuespillerne. Der serveres stegt flæsk og persillesovs, men i år oplevede alle, at holdet skrumper så meget, at noget ekstra måtte til. Menuen i februar til ære for Olsen Banden blev for første gang ændret til foie gras, østers og tournedos.

Hjemme i Tømmerup vidste Egon Olsen, at hans glade dage var forbi på Nordisk Film, og så begyndte hans forfatterkone at læse for ham, til hun ikke selv kunne mere.