'Et eksotisk og interessant kapitel'. Sådan kalder psykolog og professor ved Aarhus Universitet, Bobby Zachariae, sin egen slægtshistorie.
Og med god grund. For selvom man ikke kan se det, rækker rødderne på hans familietræ helt tilbage til de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Til en af de tusindvis af slaver i den danske koloni.
I fredagens BT kan du læse historien om slavetiden på øerne og om den tilbagevendende debat om en undskyldning til efterkommerne, som med en ny bog og en ph.d. afhandling igen er blusset op.
- Der er rigtig mange gode grunde til at give en undskyldning, siger 59-årige Bobby Zachariae bl.a. om det.
Hovedparten af efterkommere af øens slaver bor på det, der i dag hedder de Amerikanske Jomfruøer. Men mange forgreninger er havnet i Danmark. Herunder dele af Zachariae-slægten.
- Min slægt kan føres tilbage til en skotsk plantageejer op St. Croix, som ejede plantagen 'Paradise' og fik barn med slavinden Lucretia. Og det er efterkommere af hende, som kommer til Europa og nogen endte op i Danmark, forklarer Bobby Zachariae om Margaret, som er hans tipoldemor og altså datter af Lucretia, som var mulat og dermed selv resultatet af en hvid herres overgreb på en slavinde.
- Vi har altid vidst det i familien, og jeg har altid syntes, at det var sjovt og interessant, men ikke tænkt meget mere over det.
- Men min far Hugh var mere nysgerrig og har gravet en del i det. Desværre er han nu så højt oppe i alderen, at han ikke længere er i stand til at kommentere på det, siger Bobby Zachariae om sin far, den kendte danske overlæge og hudspecialist, som i dag er 88 år gammel og har skrevet bøger om sin caribiske slægt.
- Min viden er desværre noget mere begrænset, men jeg kan da huske historier om nogle af mine grandtanter, hvoraf den yngste stadig var i live, da jeg var barn.
- Deres far Francis Zachariae var en meget rig grosserer, som havde herretøjbutikken Zachariae Magasiner på Kultorvet i København, en rigtig levemand som var gift med én, der havde caribiske rødder.
- Men hans døtre, de der smukke rige piger, blev ikke gift. Og det var helt klart fordi de havde creoler-blod i årerne. De var simpelthen ikke rene nok til datidens pæne borgerskab. Og den skæbne var de meget bitre over, fortæller Bobby Zachariae, som ikke er blind for, at deres skæbne var mild i forhold til den pris mange andre efterkommere har betalt.
- Kolonialismen har sat sine dybe spor i verden. Og ikke kun til det gode, siger han.
Bobby Zachariae arbejder inden for sundhedspsykologi og forsker ifølge egen hjemmeside i 'sammenhængen mellem krop og psyke og vores evne til mentalt at påvirke sygdom, sundhed og livskvalitet'.
LÆS MERE I DAGENS BT
