Mens skandalen om skattesagen fortsætter med uformindsket styrke, så kan BT fredag dag fortælle, hvor let det rent faktisk er - eller var - for de udenlandske svindlere at tømme statskassen for 6,2 mia. kr.

En computer med netadgang, en printer, en scanner, et A4 ark papir og et forfalsket myndigheds-stempel er alt, hvad det har krævet.

Det kom tirsdag aften frem, at der er sket svindel med refusion af udbytteskat for i alt 6,2 mia. kr.

Svindlen er foregået ved at udenlandske kriminelle har bildt Skat ind, at de havde aktier i danske børsnoterede virksomheder og dermed var berettiget til at få refusion af udbytteskat.

Læs også:

Snyd siden 2012

Det er lykkedes de udenlandske svindlere at snyde Skat i 2.120 sager siden 2012, og ifølge revisor, cand. jur. med speciale i skatteret Michael Egholm har det været let at malke den danske stat for de mange milliarder.

Googler man ‘Claim for Refund of Danish Dividend Tax’, så er det første hit linket til Skats side med søgeformular til at få refusion, som man kan downloade og printe ud.

Når siden så er printet ud, har der ikke været andet i det end at udfylde, navn, adresse, email og kontonummer og så et myndighedsstempel, som de kriminelle så har forfalsket, uden at de danske skattemyndigheder har overvejet at tjekke dets ægthed.

Læs også:

»Det har tilsyneladende været let at snyde. Man downloader bare originaldokumentet, udfylder det med et beløb og et forfalsket stempel, og så er pengene tikket ind.

Og i disse digitale tider kan man nøjes med bare at scanne papiret ind og sende det på mail til Skat,« siger Michael Egholm.

I sit virke som revisor kender Michael Egholm alt til den nidkærhed, som Skat viser på alle mulige andre områder over for helt almindelige danskere og erhvervsdrivende. Her er der ikke grænser for, hvor mange småbeløb, der skal registreres og dokumenteres.

Let at forhindre

Men her har Skats nidkærhed været ikke-eksisterende.

»Det svarer lidt til de tyve, der stjæler sofaer i stormagasinet, uden at nogen griber ind. Man kan ikke forestille sig, at nogen åbenlyst stjæler noget så stort. Det samme har sikkert været tilfældet her. Man har ikke troet, at nogen ville stjæle så store beløb så åbenlyst. Og det er den store skandale, at noget så banalt ikke er blevet stoppet. Jeg ved ikke, hvad der har været i skattefolkenes kopper, men det har ikke været kaffe,« siger han.

Michael Egholm siger, at Skat relativt let kunne have tjekket, om svindlerne havde krav på refusion.

»Man kunne have bedt om dokumentation for, at det udenlandske selskab rent faktisk havde modtaget udbytte fra det danske selskab. En dokumentation, der relativt enkelt burde kunne fremskaffes, og som Skat kunne have krydskontrolleret hos det udbyttebetalende danske selskab.«