Hennning Dyremose bliver med salget af TDC en Danmarks dyreste direktører, men der er økonomiske lysår mellem drengen Dyremose og direktøren Dyremose.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når den seks-årige dreng Henning Dyremose traskede ned ad Brosons Vej på vej til købmanden, var hans skridt langsomme - modvillige. Han vidste, at han ikke havde nogle penge at handle for. Han skulle endnu engang handle på kredit.

- Jeg vidste jo, at det ikke er godt at stå i den sorte bog, genkalder Henning Dyremose fra sin barndom i efterkrigstidens Holstebro. I dag skylder Henning Dyremose ikke nogle mennesker penge.

Villaen i Virum er betalt, han har en samlet lønpakke på 10 millioner kroner om året og modtager minister- og folketingspension svarende til en lærerløn.

Salget af TDC, der står lige for døren, kan også blive en rigtig god fødselsdagsgave til direktøren, der fylder 60 den 22. december.

Når direktør Henning Dyremose fortæller om sin forarmede barndom er det, ifølge ham selv, for at være et eksempel på en »mønsterbryder«.

Den seksårige Henning var dog ikke opmærksom på familiens ringe kår eller efterkrigssamfundets store sociale skel.

- Det er jo relativt, og i skolen skilte jeg mig ikke ud fra mine klassekammerater, så det var ikke noget, jeg tænkte over dengang, siger Henning Dyremose.

I dag er Dyremose rykket op i den absolut dyre klasse af danske direktører. Oven i årslønnen er der aktieoptioner, der giver store gevinster, når virksomheden sælges.

Det kommende salg af TDC til en flok internationale kapitalfonde udløser aktieoptioner til Dyremose af en værdi af 16 millioner kroner, ifølge B.T.s beregninger.

Ikke tid til at tænke på pengene
Alligevel tænker Dyremose ikke meget på sin rigdom. Det har han ikke tid til.

Den administrerende direktør for Danmarks største teleselskab arbejder 70 til 80 timer om ugen. - Men min rigdom giver mig da personlig frihed, siger Dyremose

Men hvad bruger man 8-10 millioner kroner om året til? - Jeg sparer op. Og så tager jeg med familie og venner på ferie et par gange om året. Den sidste længere tur var til Bali.

Selv om overnatningerne i udlandet ikke er på luksushoteller, er standarden umiddelbart langt over barndommens gasbetonhus, klemt inde mellem to jernbaner i Holstebro.

Vilkårene for familien - forældre og tre hjemmeboende søskende - var ikke prangende.

- Det var et lille hus, hvor mine to brødre og jeg sov i køjesenge i et værelse i kælderen. Til gengæld havde vi en stor have, hvor vi dyrkede masser af kartofler. Det var godt om vinteren, hvor min far var afhængig af, om det sneede for at kunne få arbejde med at skrabe sne.

Henning skilte sig også ud ved sin intelligens. Han sprang to klassetrin over i grundskolen og kom dermed i gymnasiet to år før sine jævnalderende. På Struers Statsgymnasium indså han sin fattige baggrund.

- Jeg kom jo til ungdomsfester hos mine venner, og der fandt jeg ud af, at jeg var en anden social klasse. Her var flotte møbler og tv - og sikke nogle lysekroner, genkalder Henning Dyremose og fortsætter:

- Jeg var flov over, at jeg var så fattig. Jeg forsøgte ikke at skille mig ud, og fokuserede på at få gode nok karakterer til at komme ind på ingeniøruddannelsen.

Fokus blev dog forstyrret af mødet med den store kærlighed, Elly, og en lidenskab for bridge.

Søsterens betydning
Han beskriver sin barndom som »fuld af kærlighed og samhørighed« og synes, at mulighederne i hans ungdom kom meget let til ham. Især somrene hos hans søster og svoger på Vesterbro fik stor betydning for hans livsbane.

- Det var min svoger, der mente, jeg skulle være student og blive brygmester, og det var også ham der bragte konservatismen ind i mit liv i en tidlig alder.

Mens Dyremose droppede brygmesterdrømmen på grund af hans manglende tekniske snilde holdt han fast ved konservatismen. Den politiske interesse skulle bringe ham mange glæder, men også et af hans største nederlag.

Henning Dyremose blev valgt til Folketinget for Det konservative Folkeparti i 1979, men forlod Christiansborg igen 1984 for at hellige sig jobbet som marketingsdirektør i Novo Nordisk enzymdivision.

Da Poul Schlüter to år senere tilbød ham en ministerpost, var han og konen Elly meget i tvivl.

De havde sat sig hårdt i det ved at købe hus i Virum, og en ministerpost kunne ødelægge karrieremulighederne i det private erhvervsliv.

- Elly kiggede mig dybt i øjnene og sagde: Lov mig, at din hobby ikke koster os vores hus, siger Henning Dyremose.

Tabte til Hans Engel
Han fik jobbet som arbejdsminister og finansminister, men det hele røg på gulvet med Tamil-sagen. I 1993 forlod Dyremose posten som politisk ordfører, detroniseret af en kronprins-kamp med Hans Engel, som aldrig kom i gang. Dyremose har tidligere forklaret, hvordan han i den periode mistede ti kilo af bare ærgrelse.

Faderens og arbejdsmandens få, men højlydte opsange i hjemmet i Holstebro giver genlyd i hans ed.

- Jeg lærte at man skulle opføre sig ordenligt, opsummerer Henning Dyremose sin opdragelse. Noget som han har forsøgt at give videre til sit eget barn, folketingspolitiker Charlotte Dyremose. En pige som han ufrivilligt har måtte give enebarnets privilegier.

- Man kan forsikre sig mod at få børn, men der er ingen garantier for det modsatte. Jeg ville gerne have haft en stor børneflok, som den jeg selv voksede op i blandt, siger Henning Dyremose og hans øjne bliver pludselige den tungeste del af hans anatomi.

Men livet bød også på positive overraskelser. Erhvervskarrieren var ikke kørt i sænk af den politiske hobby. Efter fem år som direktør for trælastfirmaet DLH, blev han i 1998 headhuntet til Tele Danmark, som i 2000 blev til TDC.

Dyremose var tilbage i rampelyset, og selv statsminister Anders Fogh Rasmussen rettede i fjor skytset mod televirksomhedens »aggressive skattetænkning«.

- Det var uretfærdigt over for TDC, og jeg mener stadig, at Fogh skylder TDC en undskyldning, men jeg tager det ikke personligt, siger Dyremose om hele affæren, der stadig ikke er afsluttet.

Bud på TDC
Men det var ikke kun skattemyndighederne, der interessede sig for TDC og dets direktør. 17. august kunne finansavisen Wall Street Journal afsløre de sultne kapitalfondes interesse for teleselskabet, og onsdag i denne uge blev det endelige tilbud fra fem af slagsen lagt på bordet. Det er endnu et økonomisk skridt væk fra barndommens fattige kår. Aktier og aktieoptioner på over 16 millioner kroner skal indløses.

Og så er der den såkaldte gyldne faldskærm, altså muligheden for at forlade skuden, hvis der kommer nye ejere. Den er godt 30 millioner kroner værd, men det giver TDC-bossen ifølge enkelte dagblade afkald på for at blive som direktør.

- Jeg bliver som direktør mange år endnu. Jeg elsker mit arbejde, siger Henning Dyremose.

Men det er vel usandsynligt, at de nye ejere ikke betaler dig godt for ikke udnytte din faldskærm? -Det er da ikke usandsynligt.

Men kapitalfondene slipper kun af sted med TDC, fordi de har været hos banken først. Som sædvane for denne type ejere, skal TDCs gæld forøges voldsomt - helt op til 75 milliarder vurderes kapitialfondene at skulle låne. Således kommer TDC med Dyremose i spidsen virkelig i den sorte bog, som han hadede som barn.