Da DSB indførte de nye IC3-tog i starten af halvfemserne, lurede en kæmpe regning, når de forældede vogne skulle skrottes og renses for asbest.
Men DSB slap uden om. B.T. kan i dag afsløre, at Statsbanerne i 1997 valgte at sælge 150 togvogne til Iran, selvom asbesten ikke var fjernet. Ved at bruge en mellemhandler, slap DSB af med både asbest-problemet og ansvaret.Vedligeholdelseschef Peder Jespersen forklarer, at den farlige asbest blev forseglet med plader over pasagerkabinen. Andre steder blev der sprøjtet en gummilignende substans på pladerne, som isolerede.
- Vi har også udarbejdet en manual, som uddyber de forholdsregler, der skal tages, når der arbejdes med asbest. Den har vi givet til den mellemhandler, som solgte vognene videre til Iran. Han er forpligtet til at give den videre, siger Peder Jespersen til B.T.
Men DSB yder ikke nogen asbest-fri-garanti.
- Nej, det beror jo på, at iranerne gør arbejdet godt nok. Men vi har ikke haft problemer med de vogne herhjemme,« siger han.
Togene, som nu kører rundt i Iran, indeholder den samme asbest, som herhjemme har været skyld i flere dødsfald og sygdomstilfælde blandt DSBs tidligere ansatte. DSB har også måtte punge ud med erstatninger til de syge og efterladte, der har arbejdet med asbesten for DSB.
Tjente kassen på asbest-tog
De 150 vogne, som populært bare blev kaldt 'A' og 'B', blev solgt efter at have stået opmagasineret i en årrække. Ifølge et internt medlemsblad fra 1988 havde DSB planer om at afsætte hele 300 af togvognene for at slippe for den dyre asbestsanering. Blev togvognene derimod solgt til udlandet, kunne DSB nøjes med at afskærme asbesten med en plade, hvilket er markant billigere.
Salget gav en besparelse på 21 millioner kroner, da DSB nu slap for at rense de forældede vogne for den farlige asbest. Ifølge DSBs egne oplysninger var salgsprisen desuden knap 50.000 kroner pr. vogn. I alt 7,5 millioner kroner ekstra i kassen. Samlet set giver det 28,5 millioner kroner mere på bankbogen, end hvis alle vognene var hugget op og renset for asbest.
