Selvom knap 77 procent af danskerne er medlem af Folkekirken, har de fleste af os et temmelig afslappet forhold til kristendom og tro. Og kirkebesøgene begrænser sig for manges vedkommende til en enkelt gudstjeneste ved juletid, eller når venner og familie inviterer til bryllup eller barnedåb.
Men for Danmarks dronning spiller troen en markant større rolle, fortalte hun i søndagens afsnit af ’Dronningens slotte’, der blev sendt på DR1. I programmet kom Dronningen, der fylder 76 år i næste måned, også ind på, at netop troen er med til at hjælpe hende med at håndtere tankerne om døden:
»Det er det, jeg mener, man finder i sin kristne tro – at man ikke er alene i det. For nu at sige det direkte – man skal ikke gå alene ind i døden, for Jesus har været der selv. Det tror jeg, er det væsentlige,« lyder det i dokumentarseriens sidste afsnit.
Selvom Dronningen mener, at hendes tro hjælper på de tunge tanker, der opstår, når ‘statistikken siger, at enden er nærmere, end den har været’, så kan den ikke helt udviske frygten.
Log ind med BT PLUS og kom helt tæt på Dronning Margrethe og hendes privatliv. Mød dronningen til et ærligt interview, hvor hun åbent og oprigtigt beskriver sin kristne tro og fortæller, hvordan religionen hjælper hende i hverdagen, i krisesituationer og i hendes tanker omkring døden.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Selvom knap 77 procent af danskerne er medlem af Folkekirken, har de fleste af os et temmelig afslappet forhold til kristendom og tro. Og kirkebesøgene begrænser sig for manges vedkommende til en enkelt gudstjeneste ved juletid, eller når venner og familie inviterer til bryllup eller barnedåb.
Men for Danmarks dronning spiller troen en markant større rolle, fortalte hun i søndagens afsnit af ’Dronningens slotte’, der blev sendt på DR1. I programmet kom Dronningen, der fylder 76 år i næste måned, også ind på, at netop troen er med til at hjælpe hende med at håndtere tankerne om døden:
»Det er det, jeg mener, man finder i sin kristne tro – at man ikke er alene i det. For nu at sige det direkte – man skal ikke gå alene ind i døden, for Jesus har været der selv. Det tror jeg, er det væsentlige,« lyder det i dokumentarseriens sidste afsnit.
Selvom Dronningen mener, at hendes tro hjælper på de tunge tanker, der opstår, når ‘statistikken siger, at enden er nærmere, end den har været’, så kan den ikke helt udviske frygten.
»Men det betyder ikke, at man ikke vil være vældig ked af det og sikkert også bange, når man står den (døden, red.) nærmere,« erkender hun i tv-programmet.
At troen er et pejlemærke for dronning Margrethe kommer ikke bag på Sabine Bech-Hansen, der er præst i Aarhus Domkirke, som Dronningen ofte gæster, når hun tilbringer tid på Marselisborg Slot. Senest deltog hun sammen med prins Henrik i højmessen påskedag.
»Jeg har indtryk af, at Dronningen har utrolig meget forstand på teologi og kristendom og også har et meget personligt forhold til kristendommen,« fortæller hun til BT.
Personlig sjælesørger
»Hun deltager regelmæssigt i gudstjenester og kommenterer prædikener på en måde, så man kan høre, at hun ved, hvad hun taler om,« tilføjer Sabine Bech-Hansen, der talte med Dronningen om vigtigheden af håb i forbindelse med terror efter søndagens prædiken.
Dronningens personlige sjælesørger, præsten Erik Norman Svendsen, har da også kaldt hende for ’en af landets flittigste kirkegængere’ i en kronik i anledning af hendes 75-års fødselsdag sidste år.
Hjælp til virke
Norman Svendsen, der har stået for flere store kirkelige begivenheder i kongehuset - blandt andet viede han kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - oplyser til BT, at han ikke må kommentere Dronningens tro af hensyn til sin tavshedspligt, men henviser til kronikken, der blev bragt i Kristeligt Dagblad.
Her forklarer han blandt andet, at Dronningen blev optaget af trosspørgsmålet efter hun blev udråbt til dronning i 1972 efter kong Frederik d. 9.s død, og at hun ofte har fundet det nødvendigt at have Guds hjælp til sit virke som regent.
»Den kristne tro er blevet kernen i mig, selv om jeg ikke er noget særligt fromt gemyt af den grund. Men det er blevet så væsentligt for mig, at jeg ikke kan regne det væk. Troen er mit faste holdepunkt, når tingene ellers kan vælte lidt om ørene på én,« fortalte dronningen i sin erindringsbog ‘Margrethe’ fra 2005.
Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie ved Københavns Universitet og ekspert i det danske kongehus, understreger, at Dronningen har en institutionel forpligtelse til den luthersk-evangelske kirke, men...
»Hun kunne jo have valgt at gøre det lidt på skrømt. I stedet har hun gjort meget for at sætte sig ind i kristendom og teologi, og så er hun en flittig kirkegænger,« vurderer han.
»Hun tager sin forpligtelse til at tilhøre kirken meget alvorligt – på samme måde som hun tager alle sine tjenstlige forpligtelser alvorligt,« tilføjer han.
Uengageret ung
Som barn og ung var dronning Margrethe ikke særlig troende – til hendes fars skuffelse.»Jeg kom i kirken til jul og påske og så en gang imellem, når det var så længe siden sidst, at man hellere måtte se at få møvet sig derhen,« har hun fortalt om sin ungdom.
Bad Gud om hjælp
Det ændrede sig, da hun som bare 31-årig mor til to små drenge mistede sin far og blev udråbt til Danmarks dronning. Her afsluttede hun sin tale på Amalienborg Slotsplads med sit valgsprog: ’Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke’.
Og som kunstner har Dronningen vist sin interesse for folkekirken. Således har hun designet flere bispekåber og messehagler.
