DR beklager nu, at de ikke var tydelige nok omkring, at historien 'De rigeste 320 familier i Danmark skjuler 60 milliarder i skattely' var baseret på et skøn. DR har præsenteret det som et videnskabeligt resultat fra et forskningsprojekt, men det passer ikke.

Beklagelsen kommer, efter BT har konfronteret DR med kritik fra hovedkilden i DR's skattely-historier, forskeren Niels Johannesen. Han mener, at der er plads til flere forbehold i DR's oprindelige historie. Samtidig siger flere økonomiske eksperter til BT, at historien ikke holder.

For der var ikke tale om et resultat fra et videnskabeligt studie, da DR i mandags bragte nyheden 'De rigeste 320 familier i Danmark skjuler 60 milliarder i skattely'. DR præsenterede det som konklusionen på en ny rapport om skattely, men hverken de 320 familier eller 60 milliarder er nævnt i rapporten.

I virkeligheden er historiens dokumentation baseret på et skøn - med større usikkerhed til følge.

Det forklarer hovedkilden i DR's historie, forskeren bag rapporten Niels Johannesen, til BT. Og den misforståelse har både medier og politikere gentaget hele ugen.

Nu beklager DR, at de i historierne i radio, tv og på dr.dk ikke tydeligt nok har forklaret, at der var tale om et skøn.

»Vi har ikke været tydelige nok omkring, at der var tale om et skøn - med deraf følgende usikkerheder - foretaget på baggrund af undersøgelsens konklusioner. Det beklager vi, og vi har derfor bragt en præcisering både på web, i radioavisen og i TV Avisen,« skriver Bjørn Lambek, redaktionschef på erhvervsredaktionen hos DR, i en mail til BT.

I forvejen har DR i løbet af tirsdag bragt præciseringer, fordi overskriften på artiklen kunne misforstås som om, at der var tale om specifikke familier. Nu er der tale om selve historiernes dokumentation.

DR præsenterer påstand som videnskab

Niels Johannesens rapport 'Tax Evasion and Inequality' er et statistisk studie om Skandinavien, fordi der ikke er nok datamateriale til at undersøge hverken Danmark, Norge eller Sverige enkeltvis.

Studiets konklusion sandsynliggør, at det er de 0,01 procent rigeste, der gør brug af skattely. Og forskerne skønner, at de skjuler omkring en fjerdedel af deres formue.

I en dansk kontekst betyder det ifølge DR, at de 320 rigeste danske familier skjuler 60 milliarder kroner. Men det er altså blot et skøn - ikke et videnskabeligt resultat, forklarer Niels Johannesen:

»Problemet ved at lave et landestudie er, at vi får meget større usikkerhed omkring skønnene. Det er rigtig nok, at det er det bedste skøn for Danmark. Men det er behæftet med en større usikkerhed, fordi det er baseret på et enkelt land. Det har en lavere sandhedsværdi, end det der står i det videnskabelige studie,« siger forskeren og fortsætter:

»Det ville have været godt, hvis der i den første webartikel, som Danmarks Radio lavede, var noget mere omkring de usikkerhedsmomenter, der er, når man tager sådan et resultat og overfører til et enkelt land. Det ville have været på sin plads med flere forbehold.«

DR's opsigtsvækkende historie bredte sig mandag som en steppebrand til andre medier - heriblandt BT - og var åbningsnummeret i TV-Avisen med introen: »60 milliarder kroner. Så mange penge har nogle af Danmarks rigeste familier gemt i skattely i udlandet. Det viser et nyt forskningsprojekt.«

Dækningen har ført til flere misforståelser hos politikere. »Rapporten konkluderer, at de rigeste 320 familier har penge i skattely. Ret Mange,« skrev Enhedslistens Pernille Skipper på Twitter, kaldte det for »asocialt svineri« og viste et billede af en grafik fra DR.

Grafikken viser, at 'Top 320 familier' unddrager mest skat og nævner den nye rapport som kilde på trods af, at der ikke står noget om 320 danske familier i studiet. Senere på ugen har DR slettet grafikken fra artiklen. Socialdemokratiets Jesper Petersen nåede også at dele den inden da.

Redaktionschef hos DR Bjørn Lambek forklarer, hvorfor DR har slettet grafikken:

»Grafikkerne i vores webartikel er slettet, fordi det fremstod som om, at oplysningen ’De rigeste 320 danske familier skjuler til sammen 60 mia. kroner i skattely’ er hentet direkte fra undersøgelsen ’Tax Evasion and Inequality’. Det er ikke tilfældet. Der var tale om forskerens skøn på baggrund af undersøgelsens hovedkonklusioner,« skriver Bjørn Lambek til BT.

DR's historie er baseret på Niels Johannesens udtalelser, og han har selv godkendt de citater, hvor han overfører det skandinaviske studies resultater til en dansk kontekst.

Niels Johannesen, du siger, at der ikke er statistik grundlag til at fokusere på danskere i din rapport, men overfører alligevel rapportens konklusion til Danmark. Er det god videnskabelig metode?

»Det er god videnskabelig metode at lave et studie på skandinavisk niveau for at opnå så stor præcision som muligt. Når jeg så bliver bedt om at anvende de her videnskabelige resultater på Danmark, er det ikke længere videnskab for mig at se,« siger Johannesen, der er lektor i økonomi på Københavns Universitet.

Eksperter: Det holder ikke

Ifølge flere økonomiske eksperter holder DR's historie ikke.

For man kan ikke bare overføre et internationalt studies konklusion til en dansk kontekst, mener Lars Krull, seniorrådgiver på institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

»Det er en generalisering, som jeg er overbevist om, ikke holder. Det bygger på en antagelse om, at forholdene er lige. Men man er nødt til at tage hensyn til den legale og økonomiske struktur i de tre enkelte lande – hvordan betaler man skat, hvordan er selskaber organiseret,« forklarer Lars Krull.

Han har tidligere gennemgået dele af lækket fra Panama-papirerne i samarbejde med DR, og hans indtryk er, at niveauet mellem de skandinaviske lande er meget forskellige.

»Efter min vurdering er danskeres penge i skattely ikke i den størrelsesorden, som der udtrykkes med 320 familier og 60 milliarder kroner. Hvorfor skulle danskerne det? Vi er meget kapitalvenlige i Danmark,« siger Lars Krull, der fortæller, at han stødte på mange flere svenske skatteunddragere i Panama-Papirerne.

I den nye rapport, er det også flest norske og svenske kroner, der skjules. Forskerne giver et skøn på, hvor stor en procentdel af formuer hos de danske, norske og svenske husstande, der befinder sig i skattely.

I Danmark er det 0,8 procent, i Sverige er det 2,2 procent og i Norge 2,6 procent – over tre gange så højt som i Danmark.

Analysechef i den liberale tænketank Cepos, Otto Brøns, mener heller ikke, at man kan overføre rapportens konklusioner til at omhandle danske forhold.

»Det er der ikke dækning for i deres analyse. Der står ikke særlig meget om de danske forhold i analysen. Det virker som en stramning af en ellers hæderlig analyse.«

Det skyldes flere ting i rapporten, som analysechefen har gennemgået. Rapporten baserer sig primært på norske og svenske tal. En del af rapporten omhandler lækket fra Panama-Papirerne, og i den del indgår der ingen danskere.

En anden del omhandler information fra skatteunddragere, der har gjort brug af amnestiordninger. Men den del omhandler primært svenskere og nordmænd.

»For amnestiordningen i Danmark er ikke attraktiv og er ikke blevet brugt i nævneværdigt omfang,« forklarer Otto Brøns, der desuden er tidligere direktør i Skatteministeriet.

Niels Johannesen erkender, at de to dele kun har data fra Norge og Sverige, men forklarer, at det primære dataområde er oplysninger fra et læk fra den schweiziske bank HSBC, kaldet Swiss Leaks. Her har man fundet nogle danske navne. Ifølge Niels Johannesen flere danske navne end norske navne.

Men Politiken skrev tirsdag, at dagbladet i 2014 og 2015 undersøgte 329 danske navne fra lækket. Her fandt de få navne, der var blandt de 50 rigeste danskere – men ingen af dem skjulte penge, eftersom formuerne var oplyst i regnskaber i Danmark.

Samtidig mener Otto Brøns - ligesom Lars Krull - at forholdene i de tre skandinaviske lande er forskellige til, at man kan overføre studiets konklusion til Danmark.

»Det hænger sammen med, at der er ret store forskelle på de skandinaviske lande. De har for eksempel haft en anden regulering af kapitalbevægelser. Og Norge har formueskat. Det giver et ekstra incitament til at placere store formuer i udlandet,« siger Otto Brøns.

Han mener, at mediedækningen har udstillet navngivne danskere.

»Det er forkasteligt, at man har forsøgt at give indtryk af, at nogle næsten navngivne familier – de 320 rigeste – begår skattesvindel. Sådan kan man overhovedet ikke udlægge det,« siger analysechefen.

Direktør for den centrum-venstre-orienterede tænketank Cevea, Christian Weise, mener derimod godt, at man kan overføre konklusionen fra rapporten til Danmark.

»For man må forvente, at handlingsmønstrene ikke er væsentlig forskellige mellem landene. Problemet er selvfølgelig, at den mediedækning betyder, at der bliver sat lighedstegn mellem skatteunddragere og nogle specifikke familier. Det er åbenlyst ikke grundlag for at udpege nogle enkeltvis.«

DR har ad flere omgange rettet overskriften på deres første artikel, 'De rigeste 320 familier i Danmark skjuler 60 milliarder i skattely'.

Mandag aften slettede DR '320' fra overskriften, efter BT henvendte sig med spørgsmål til DR. Tirsdag satte mediet så forskere på som afsender i overskriften ved at tilføje 'Forskere:' i begyndelsen.

Niels Johannesen fortæller, at han havde sagt god for DR’s oprindelige overskrift, men at den desværre blev misforstået af mange. For der er netop ikke tale om specifikke familier.

»Det er uheldigt,« siger Niels Johannesen. På trods af kritikken fra andre eksperter mener han fortsat godt, at man kan overføre studiets konklusion til Danmark, hvis man tilføjer, at dette involverer en større grad af usikkerhed om konklusionerne.

»Jeg kan ikke bevise, at det er præcis på samme måde i Danmark, som det er i Norge og Sverige. Men der er ikke noget i de tilgængelige data, der siger mig, at det ikke er sådan.«