DR-ansatte målløse over fyringer

DR-ansatte målløse over fyringer - 1

DRs nye byggeri i Ørestaden lagde kimen til de store besparelser og dermed fyringer, da budgettet skred. Se stort billede

Danmarks Radio blev tirsdag ramt af massive arbejdsnedlæggelser, da ledelsen svingede sparekniven. Medarbejderne er bestyrtede og målløse over fyringerne.

Torsdagens strejke lammer nyhedsformidlingen og sporten på DR øst for Lillebælt.

71 medarbejdere i DR's afdelinger i Østdanmark fik torsdag at vide, at DR har i sinde at afskedige dem. Det gik især ud over medarbejderne i Danmarks Radios kulturafdelinger DR Musik, DR Live og DR Kultur, hvor flere end 60 medarbejdere mistede arbejdet.

'De varslede afskedigelser er gennemført på en måde og med et indhold, der ligger meget langt fra de "intelligente besparelser", som generaldirektør Kenneth Plummer lovede, da spareplanen blev annonceret', hedder det i en udtalelse fra de strejkende DR_medarbejdere.

'Vi er for eksempel bestyrtede over, hvordan to kolleger er blevet fyret fra P1 Orientering, hvor medarbejderne ellers havde fremlagt forslag til besparelser, der mere end opfyldte det sparemål, redaktionen var blevet pålagt'.

'Samtidig er vi målløse over, at DR blandt andet nedlægger størstedelen af de administrative stillinger uden at melde ud, hvem der fremover skal varetage opgaverne'.

I Jylland fik 36 DR-medarbejdere tirsdag fyresedlen. Dermed har i alt 107 medarbejdere i denne uge fået den ubehagelige meddelelse.

Tirsdag tegnede det til, at i alt 127 medarbejdere i DR i denne uge ville få at vide, at der ikke længere er plads til dem, men da en del medarbejdere siden har bedt om en fratrædelsesordning, er tallet blevet mindre, oplyser HR-direktør Jette Husum.

Til september skal DR-medarbejderne igennem nok en prikkerunde for at leve op til den omfattende spareplan.

DR nedlægger i alt 232 stillinger.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: