Døden haler ind på Charlotte

Mynte og Mons slentrer kælne omkring i lejligheden på Strandvejen i København. De to katte aner ikke, at deres »mor« snart skal dø. Hvordan skulle de også vide det? Hun er jo glad og fuld af liv.

Charlotte Englev, 32 år, skal dø af kræft. Men hun har bestemt sig for at leve. Leve lige til det sidste. Som det fremgik af det gribende dokumentarprogram »Når lynet slår ned«, som TV2 sendte i aftes.

Desværre er afslutningen rykket tættere på, siden programmet blev optaget. Hun har fået en ny, meget stor knude i det ene bryst, og kræften breder sig med så uhyggelig fart, at hun fysisk kan mærke spredningen.

Humøret godt igen
»Jeg havde en nedtur over det i weekenden. Jeg er begyndt på en ny og meget skrappere kemoterapi og havde mange smerter. Så begynder man at tænke på, at man måske kun holder den her behandling ud. At man har kortere tid tilbage..., men det er ovre nu. Mit humør er fint igen,« siger Charlotte Englev med et ufatteligt overskud i stemmen.

Lægerne har ikke givet hende noget bud på, hvor længe hun har igen. Men da hun for to år siden fik at vide, at hun er uhelbredeligt syg, frarådede de hende at få børn. Hun ville alligevel ikke kunne følge deres opvækst.

»Det er min største sorg. At få børn og se dem vokse op var min store drøm og ambition i livet. Den drøm er taget fra mig,« siger Charlotte Englev, der i sommer blev gift med Michael Englev.

Ændrede forholdet
De havde været kærester i et år, da hun i oktober 2001 fik konstateret sin dødbringende sygdom - en meget aggressiv form for brystkræft, som havde spredt sig til knoglerne. Sygdommen ændrede magtbalancen i forholdet. Pludselig følte hun sig mindreværdig som kæreste.

»Michael kunne i modsætning til mig jo sagtens gå ud og finde en ny kæreste med overskud og lyse fremtidsudsigter. Før syntes jeg ellers, at det var ham, der var den heldige,« griner Charlotte Englev.

Gik i parterapi
»Vi stod før sygdommen i en situation, hvor vi ikke helt vidste, om vi skulle blive sammen. Da sygdommen tog mig, sagde jeg til ham, at den ikke også behøvede at tage ham. Han skulle kun blive hos mig af kærlighed. Ikke af medlidenhed. Vi gik i parterapi, og det var utrolig godt. Så godt, at vi blev gift i sommer,« fortæller hun glad.

Bryllupsrejsen gik til Svinkløv Badehotel på den jyske vestkyst. Hun ser frem til at genopleve stedet, når hun og manden til april tager derop igen. De store ambitioner i livet har måttet vige pladsen for de små glæder.

»Jeg vil også gerne nå at besøge en veninde i London. Ligesom det var mit mål at leve længe nok til at se den tredje Ringenes Herre-film,« griner Charlotte Englev.

Hun valgte at lægge sit korte og dødsmærkede liv frem i TV2-programmet for at vise folk, at man godt kan leve godt, selv om man skal dø.

»Jeg har accepteret, at jeg skal dø, og man kan faktisk have et nogenlunde liv, mens man er i kemoterapi. Der er også noget positivt ved at leve med sin egen død. En stor fred indfinder sig. Jeg skal ikke nå så meget mere. Jeg skal kun sørge for at leve her og nu,« siger Charlotte Englev.

»Selvfølgelig har jeg også sorgen og angsten i mig. Jeg fornægter ikke mine dårlige følelser, de får bare ikke lov at fylde det hele,« tilføjer hun. Undervejs i sygdomsforløbet er Charlotte Englev begyndt at tro på Gud. Hun fandt ham under et tilfældigt besøg i Pinsekirken.

»Lige nu frygter jeg ikke døden. Jeg er nylig kristen og tror på, at døden er noget godt. Der må være en større mening med livet end lille mig i mit lille liv..., men det kan selvfølgelig sagtens ske, at jeg bliver dødbange, når det rykker rigtig tæt på.«