Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med politiker Lislott Blixt (DF), der blandt andet forholder sig til emner som den ligefremme tone, misundelse og et akavet stævnemøde - og ikke mindst hendes oplevelser med at oprette en datingprofil som politiker...
Log ind på BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Liselott Blixt og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med politiker Lislott Blixt, der blandt andet forholder sig til emner som den ligefremme tone, misundelse og et akavet stævnemøde - og ikke mindst hendes oplevelser med at oprette en datingprofil som politiker...
--- OOO --- OOO --- OOO ---
Jeg har virkelig brug for min viljestyrke, når ... jeg udsættes for urent trav i debatter. Når journalister bliver ved med at vende det, man siger og forsøger at gøre det til et ’ja’ eller ’nej’-spørgsmål. Sådan er livet desværre ikke, og politik er slet ikke: sagerne er ikke sort-hvide. Jeg røg også næsten op i det røde felt for nylig, da jeg bookede fællessalen på Christiansborg til en debat, hvor det stort set ikke lykkedes mig at få et ord indført.
Jeg bliver tit misforstået vedrørende ... min ligefremme og hårde tone. Jeg siger, hvad jeg mener, og det kan for nogle være ret hårdt. Der bliver jeg nok misforstået, for det er ikke fordi, jeg er sur. Jeg synes ikke, jeg er grov, jeg siger bare tingene, som de er. Hvis der kommer nogle lobbyister til mig, og de bare begynder at snakke om en hel masse, siger jeg: ’Hold nu din kæft, og lad nu lige mig høre, hvad I kommer for’. Nogle plaprer derudad, det orker jeg ikke, det er nok fordi, jeg er vokset op på landet.
Det gør mig meget trist, når ... nogle er syge og ikke får hjælp, og vi har hjemløse, der dør på gaden. At vi faktisk har danskere, som har været en del af vores samfund, og som har betalt deres skat i årtier. Der synes jeg, vi gør det skidt. Jeg talte en dag med en hjemløs, som kom hen til mig på et torv. Han sagde, at han havde været selvstændig og havde lånt penge for at få det til at hænge sammen med 30-40 ansatte. Han havde været gift og haft hus, men under krisen røg han ned med flaget og mistede konen og kunne ikke få en bolig. Der bliver jeg sgu lidt trist, når det er anderledes med dem, der kommer udefra, som får bolig og penge med det samme, modsat en dansker, som har været en del af vores samfund, og som har gjort sin pligt.
Kvindesagsforkæmpere har det med at ... ville have overmagten. Jeg har selv været sådan en borgerlig feminist, men jeg er blevet forbavset, når jeg så de amazoner foran mig. Jeg var til et møde, hvor de hujede, for nu var vi oppe på 44 procent kvinder i Folketinget, jeg tænkte: ’De bliver ikke tilfredse, før de får overmagten. De vil have magten’. Jeg er sammen med en del kvinder fra forskelige partier og religiøse lag, og noget, kvindesagsforkæmperne ikke tør røre ved, er den sociale kontrol, der er i andre etniske kulturer i Danmark. Det tør man ikke røre ved, man vil hellere kæmpe for flere kvinder i bestyrelser. Der er mange piger og kvinder, som bliver sendt ud af landet, bliver tæsket, overvåget eller tvunget til at blive gift. Men det tør de ikke gøre noget ved. Jeg har selv tre veninder med muslimsk baggrund, så jeg ved, hvad jeg taler om.
Jeg ønsker ... at mine børn kommer godt i vej i livet. Jeg har to børn på henholdsvis 20 og 24, og som mor ønsker man, at de får familie og arbejde. Min datter på 20 er gravid og bor hjemme sammen med sin kæreste, de har fået et ekstra værelse. Hun arbejder på tankstationen, og han er på en uddannelse på Fotografskolen. Man ønsker, at de ved, hvad de skal resten af deres liv. For en mor er det, der bekymrer mig mest, at mine børn kommer trygt i havn.
Min selvtillid dalede til nul, da ... faktisk har jeg meget lidt selvtillid, og det undrer andre, for de siger, jeg jo ikke er bange for at stå frem. Men jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg har en far, der aldrig var tilfreds med mig. Hvis jeg kom hjem fra skole og havde fået et 11-tal, spurgte han, hvorfor jeg ikke havde fået 13. Og han mente, at jeg lignede en sæk kartofler, uanset hvad for noget tøj jeg tog på. Men det er sådan nogle ting, der har gjort en til det, man er. Jeg forsøger hele tiden at gøre det bedre, men selvværd og selvtillid, det har jeg ikke meget af.
Jeg dummede mig ... da jeg fik en profil på en datingside, for det kan man ikke gøre som politiker. Det er nogle år siden, og dem, jeg var i kontakt med, spurgte, om de ikke havde set mig et sted før. Jeg blev altså genkendt, og en date var ærligt talt akavet, for vi kom til at snakke politik, og det var ikke lige det, jeg kom for.
Den værste ved mænd er ... når de har en slatten holdning og siger ’Det må du bestemme’, eller ’Hvad synes du selv’. Selvom jeg er liberal feminist, kan jeg godt li’, at en mand er en mand, og at han kan føre ordet f.eks. på en restaurant. Mænd er blevet nogle skravl nogle gange; med slatten rygrad, det må være fordi, de er blevet underkuet af de feminister. Jeg havde en sjov oplevelse på et motorcykeltræf, hvor jeg mødte en mand. Han spurgte, hvad for en motorcykel, jeg kører på - jeg sagde, det var en 1.300-kubikker. Han havde selv en 650 kubik. Da jeg mødte ham et par uger efter, havde han købt en 1.700-kubikker. Vi havde et forhold, men det var kort.
Det gode ved at være mig er, at ... jeg har min frihed. Jeg kan køre motorcykel og være på ture med gutterne, og mit arbejde som politiker i Folketinget og i Greve Byråd kan jeg li’ – selv om jeg arbejder mange timer – både dag og aften.
Det værste der kan ske for en kvinde som mig, er ... at hun får en kedelig mand. For nogle kvinder ville det værste nok være, hvis de mødte op til en fest, og en anden havde samme kjole på. Men det værste har nu også været de gange, hvor jeg har glemt at slå støttebenet på min motorcykel ned. Den er tung at få op igen, og det er dyrt at få den lakeret.
Engang var jeg dybt misundelig på ... alle de her akademikere, som var på Christiansborg, hold kæft, de kunne snakke, og de havde sproget, og de kunne fortælle om deres ophold på universiteter i USA. Men så mødte jeg Özlem (Cekic fra SF. red.) og det viste sig, at vi havde meget til fælles, så vi dannede en kaffeklub for ikke-akademikere. Selv er jeg uddannet sosu-assistent.
Jeg glemte at sige tak til ... min far, der døde som 60-årig, han opdrog mig til at blive den fighter, jeg er i dag, ved aldrig at skåne mig for kritik. Det var for hans skyld, at jeg puklede på.
Jeg burde sige undskyld til ... en ven, som jeg ellers havde hjulpet i mange år, fordi han blev mobbet, fordi han var rødhåret og krøllet. Jeg sad ved siden af ham engang til en fest, og pludselig rejste han sig og skruede ned for musikken, der var ’We will rock you’ og sang en fødselsdagssang. Vi skreg alle sammen af grin, for det var lidt komisk. Vi blev desværre uvenner, og det er jeg ked af, for han er ellers gudfar i familien.
Danmark i år 2026: Jeg frygter, at ... vi kommer til at bestemme mindre, enten på grund af EU eller de mennesker, som bosætter sig her og ændrer vores kultur. Jeg kan frygte, at vores børn misser noget af det, vi har. Hele den velfærd, vi har bygget op, er jeg bange for smuldrer, når f.eks. rumænske arbejdere skal modtage børnepenge og ikke mindst flygtninge og deres familier skal modtage socialhjælp. Man kunne måske tro, jeg var upopulær i Greve, hvor jeg bor, med de holdninger, men mange indvandrere er enige med mig. Jeg er altid velkommen i det lokale pizzeria. Jeg mener ikke, vi her i landet skal gøre forskel på ’Erik’ og ’Mohammed’. Indvandrerdrenge skal f.eks. ikke have gratis adgang til klubber, det skaber bare misundelse og ulige vilkår.
