Ansigtsudtryk er ikke så universelle som hidtil antaget og kan betyde helt forskellige ting i forskellige dele af verden. Det viser et nyt studie, skriver sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

Et gispende ansigtsudtryk med åben mund forbinder vi eksempelvis med frygt og forbavselse i vestlige kulturer. Men i isolerede samfund i Papua Ny Guinea indikerer dette ansigtsudtryk en følelse af vrede.

Studieterpubliceretitidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Læs også hos Videnskab.dk: Test: Bliver du narret af et falsk smil?

Forskerne tog til 'Trobriand Islands' uden for Papua Ny Guineas østkyst i Stillehavet, hvor 12.000 indfødte landmænd og fiskere lever isoleret fra både Papua Ny Guineas fastland og resten af verden.

De viste 72 børn og unge i alderen ni til 15 år billeder af forskellige ansigtsudtryk, som ofte bruges i psykologiforskning. Deltagerne skulle koble ansigtsudtrykkene med følelserne glæde, sorg, vrede, frygt, afsky og trang.

Forskerne sammenlignede børnenes svar med svarene fra spanske børn i samme alder. Alle var enige om, at smilende ansigtsudtryk viste glæde. Der var derimod mange forskellige bud på, hvilke følelser der lå bag et skulende ansigtsudtryk og et surmulende ansigtsudtryk.

Et enkelt ansigtsudtryk var alle børnene fra Papua Ny Guinea enige om: Et måbende, gispende udtryk med opspærrede øjne og åben mund. Dette udtryk, mente de, udstrålede vrede. De spanske børn associerede det derimod med frygt og forbavselse.

Andre artikler på Videnskab.dk: