Det private kloaknet er helt til rotterne

Det private kloaknet er helt til rotterne - 1

(Foto: Claus Fisker) Se stort billede

Det nytter ikke noget at reparere og vedligeholde det kommunale kloaknet, hvis ikke det private følger med. Så klar er meldingen fra kloakmestrenes formand, Leif Hansen: »Rotterne søger hen i de private kloakker, der er meget nedslidte,« siger han.

Derfor mener han, at kommunerne skal have lov til at fotografere nede i boligejernes private kloaksystemer. Viser de sig at være nedslidte, skal kommunen kunne kræve, at ejeren får rettet op på problemet.

Ifølge Leif Hansen er de private boligejere ikke for gode til at holde deres kloakker ved lige, fordi de selv skal op med pengepungen.

Det er assistent ved Århus Kommune Tonny Thomsen enig i.

- De får først gjort noget, når der er gået hul på kloakken. Men så er skaden jo sket.

Med i tilstandsrapporten
I 2008 var der i Århus Kommune således 773 kloakbrud på private kloakker mod kun 86 på de offentlige.

For at komme problemet til livs ser Tonny Thomsen derfor gerne, at boligejernes kloaknet indgår i boligens tilstandsrapport, så dårligt vedligeholdte kloakrør vil tælle ned og dermed sænke boligens pris.

- Det er en god idé for både borgerne og forsikringsselskaberne.

Århus Kommune har som en af de få heldige ikke haft en nævneværdig stigning i antal rotteanmeldelser fra 1996 til 2006. Men med 6.104 anmeldelser i 2008 har man i kommunen til gengæld oplevet en stigning på 70 pct. siden 2006.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: