Jønke:

Det er bare en joke

Jønke

(Foto: Claus Bech ) Se stort billede

- Der er ikke noget i det. Stein Bagger er bare Sandbergs gode ven, siger Hells Angels talsmand Jønke til B.T.

Det er bare en fis i en hornlygte. Brian Sandberg siger, at det er en privat sag, men vil ikke kommentere sagen med Klaus Riskær. Han henviser til Hells Angels talsmand, Jørn Jønke Nielsen, der siger til B.T.:

- Der er ikke noget i det. Det er bare Sandberg og en anden HA’er, der har siddet og joket om Riskær inde på nettet fordi Klaus Riskær blandede sig i den Stein Bagger-sag og hans dom, siger Jønke.

- Og så ringede Riskær til Sandberg, fordi han havde hørt om det og var blevet urolig Han havde hørt, at Sandberg og en anden HA’er sad og skrev om ham.

Men det er bare noget pjat, og Sandberg har sagt til Riskær, at der ikke er grund til at være bekymret, siger Jønke.

- Det er en fis i en hornlygte, og jeg orker dårligt at udtale mig om det.

Men flere kilder siger til os, at det er alvorligt nok?

- Ja, men det alvorlige er, at det da er mærkeligt, at en mand, der er dømt for økonomisk svindel, udtaler sig om, hvor meget en anden mand skal have i dom.

Men hvorfor skal Sandberg overhovedet blande sig i noget mellem Stein Bagger og Riskær?

- Fordi det er hans gode ven. Det er der vel ingen, der er i tvivl om. Men dybest set blander han sig ikke. Han skriver privat med en af de andre brødre, og så er der åbenbart nogen, der hører om det, og så er det, at Riskær bliver urolig og ringer. Men der er ikke noget i det. Det er bare noget pjat, og vi er sådan set skideligeglade med det, siger Jørn Jønke Nielsen til B.T.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: