36 procent af danskerne synes, at politiets ydelser ikke lever op til deres behov og forventninger, viser ny Gallup-måling
Janni Hoffmann fra Svebølle har fået nok.
Efter to indbrud, der aldrig blev opklaret, har den 29-årige mor udstyret huset i Vestsjælland med overvågningskameraer. Uden for huset løber to engelske bulldogs rundt i haven for at skabe tryghed for Janni Hoffmann, hendes mand og deres børn på 9 og 12 år. Politiet er nærmest aldrig til stede i byen, og efter indbruddene savnede hun opfølgning, forklarer hun. Her kan du læse Jannis fortælling.
»Der sker overhovedet ingenting bagefter.«
Ligesom over en tredjedel af danskerne mener hun, at politiets indsats er utilstrækkelig. 36 procent af danskerne mener ifølge en ny måling, som Gallup har foretaget for BT, at politiets ydelser ikke lever op til deres behov og forventninger.
Den udvikling er ifølge Claus Oxfeldt, formand for politiets fagforening Politiforbundet, ’dybt alvorlig’.
»For det skaber risiko for, at folk tager sagen i egen hånd. At de barrikaderer sig, at de opretter private vagtværn eller tyer til selvtægt. Det er en meget uheldig udvikling, og det er enormt vigtigt, at vi har tillid hos befolkningen,« siger Claus Oxfeldt.
Rigspolitichef Jens Henrik Højberg forklarer, at politiets fokus har ændret sig for at kunne modstå et helt nyt og forandret kriminalitetsbillede. Han nævner i flæng stigning i organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, mere IT-kriminalitet, grænsekontrol og forhøjet terrorberedskab.
»Tilpasningen har haft den sideeffekt, at dele af befolkningen oplever, at afstanden til politiet er blevet større,« siger landets øverste politichef.
»Derfor har vi lanceret en tryghedsstrategi, der især er rettet mod borgere, der er mere utrygge end andre. Nemlig borgere, der tidligere har været ofre for kriminalitet, borgere i landets særligt udsatte boligområder og borgere uden for de større byer,« siger politichefen og nævner eksempler som tryghedsambassadører, hvor en borger med stort lokalt netværk får en særlig kontakt til én betjent, som borgeren kan advare om problemer eller konflikter. Eller mobile politistationer, hvor politibusser rykker ud til et bestemt område.
I samme tråd mener Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen, at politikernes og politiets jagt på bedre opklaringsprocenter er kommet til at skabe større utryghed.
»Vi er gået meget efter den politiindsats, der virker. Og det er ikke patruljering ude lokalt. Det er de centrale enheder og det analytiske arbejde bag skærmen, og det har vi de senere år baseret meget af politiindsatsen på. Men vi har glemt trygheden, og hvad nærværet af politi faktisk betyder,« siger hun og tilføjer:
»Derfor skal politiet mere ud på gaderne i hele landet - ikke kun i de store byer.«
Dansk Folkeparti er enig, men ifølge retsordfører Peter Kofod Poulsen er problemet lige nu mangel på betjente.
I lyset af politiets udfordringer med forhøjet terrorberedskab og indsats ved grænserne tog Venstre-regeringen i 2015 initiativ til en ny politiskole og til at øge optaget. I år planlægger Rigspolitiet at optage 744 nye studerende – tidligere var det årlige optag 384 studerende.
Den forstærkede politistyrke skal fordeles ligeligt i alle dele af landet, mener DF.
»Med de mange nye betjente, vi er ved at uddanne i øjeblikket, opfordrer jeg justitsministeren til, at vi skal lave en strategi for, hvordan vi får landbetjenten og det lokale politi i vores tyndere befolkede områder tilbage,« siger Peter Kofod Poulsen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil undersøge, hvordan politiet helt konkret er i kontakt med borgerne.
»Det er helt afgørende for mig, at alle landets politikredse tager borgerne alvorligt og møder dem med respekt. Derfor har jeg igangsat en kortlægning af, hvordan politiet møder borgerne, og hvad der kan gøres bedre,« skriver justitsministeren i en mail til BT. Han vil søsætte nye tiltag.
»Når den er klar, forventer jeg også at kunne præsentere flere nye initiativer, der skal give politiet bedre redskaber til at tage hånd om borgerne og hjælpe dem, når de har oplevet kriminalitet.«
Det høje politiske fokus på politiets ressourcer er ifølge Claus Oxfeldt tiltrængt, men borgerne må vente lidt på effekten, forklarer han.
»Politikerne har fået øjnene op for det, som vi har sagt i årevis – at vi er for få folk til for mange opgaver. Men vi er nået så langt ned, at der går en rum tid, før det ser fornuftigt ud igen.«
