Endnu en nat med mange søvnløse timer. Holdt vågen af et virvar af tanker for og imod livet med det menneske, som lå der blot en armslængde væk. Hun sov uden at vide, hvad han i så mange måneder, ja år, lå og grublede over. Men denne morgen var alligevel anderledes. Beslutningen var taget, og den fyldte ham med lige dele angst og lettelse.

»Der er noget, vi skal snakke om,« sagde Tony til sin samlever:

»Vi skal ikke være sammen mere, Anja.«

Tony tog i begyndelsen af året beslutningen om at forlade sin kæreste efter 13 år og dermed sige farvel til hus og kernefamilie med to børn. Det er egentlig ikke en usædvanlig historie. Knap halvdelen af alle danske ægteskaber ender i skilsmisse, så selv om det er en disciplin, danskerne til fulde mestrer, er det i langt de fleste tilfælde en lang, ensom proces med smerte, angst og tvivl.

Sådan var det også for den 40-årige analytiker hos tv-udbyderen Boxer. Tony var fire år om at nå frem til den lørdag morgen i parcelhuset i Slagelse.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen. Efter fire års tilløb fik Tony endelig taget mod til sig og fortalt sin kæreste, at de ikke længere skulle være sammen.


Efter fire års tilløb fik Tony i år endelig taget mod til sig og fortalt sin kæreste, at de ikke længere skulle være sammen

Endnu en nat med mange søvnløse timer. Holdt vågen af et virvar af tanker for og imod livet med det menneske, som lå der blot en armslængde væk. Hun sov uden at vide, hvad han i så mange måneder, ja år, lå og grublede over. Men denne morgen var alligevel anderledes. Beslutningen var taget, og den fyldte ham med lige dele angst og lettelse.

»Der er noget, vi skal snakke om,« sagde Tony til sin samlever:

»Vi skal ikke være sammen mere, Anja.«

Tony tog i begyndelsen af året beslutningen om at forlade sin kæreste efter 13 år og dermed sige farvel til hus og kernefamilie med to børn. Det er egentlig ikke en usædvanlig historie. Knap halvdelen af alle danske ægteskaber ender i skilsmisse, så selv om det er en disciplin, danskerne til fulde mestrer, er det i langt de fleste tilfælde en lang, ensom proces med smerte, angst og tvivl.

Sådan var det også for den 40-årige analytiker hos tv-udbyderen Boxer. Tony var fire år om at nå frem til den lørdag morgen i parcelhuset i Slagelse.

Tony gnider sig i øjnene. Flere gange. Det er som om, at han vil gøre kål på eventuelle tårer, der kunne vise sig, mens han fortæller om sit brud med sit kernefamilieliv.

»Da jeg stod der i køkkenet, kredsede min tanker mest om, at jeg nu ikke vidste, hvor meget jeg ville komme til at se mine børn. Det var sidste gang, at jeg vågnede op og så mine to piger stå op i det hus, det ville ikke længere være min hverdag – det var det værste.«

Tony gik ud i køkkenet, hældte den første kop kaffe op og stirrede ud ad vinduet. Derude lå en godt 1.000 kvadratmeter stor have, som han efterhånden hadede så inderligt. At gå med græsslåmaskinen var det værste. Han havde forestillet sig en newyorker-lejlighed, men var endt i et parcelhus. Beslutningen om at flytte ud af storbyen og til Slagelse havde været et forhastet og dybest set dårligt forsøg på at redde deres forhold.

Utrolig lettelse

Parrets to piger på ti og syv år kom først ud i køkkenet. Tony smurte madder til dem og gav dem tøj på, så de kunne gå udenfor og lege. Så kom kæresten Anja også, og så tog Tony den dybe indånding:

»Mens ungerne var ude, sagde jeg det ligeud: ’Jeg kan ikke mere, vi er nødt til at gå fra hinanden – vi kan ikke rette op på det her forhold’. Der gik måske fem minutter, hvor hun var stille og slugte den information. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle reagere. De minutter var ulidelige og gjorde ondt, men det var også en utrolig lettelse, fordi jeg havde tænkt på det så længe. Jeg blev faktisk overvældet over, hvad jeg havde gjort, men jeg kunne også se, at hun på en eller anden måde virkede lettet,« siger Tony:

»Jeg fortalte hende, at jeg ville flytte ud, og at hun ville få alt i huset. Det var for at få ro på hende – jeg er nødt til at være ydmyg. Sådan er det stadig. Hver gang der er optræk til skænderi, bøjer jeg mig. Fordi jeg traf beslutningen, må jeg være den ydmyge.«

Tony kommer selv fra en skilsmissefamilie og har oplevet, hvordan uvisheden mellem forældre kan være altoverskyggende.

’Vi bliver sammen for børnenes skyld’, lyder et argument ofte. Tony kunne ikke være mere uenig. Da han var barn, blev han vækket af sine forældre midt om natten, fordi de havde besluttet at blive skilt, igen, igen og igen. Sådan skulle hans egne børn ikke opleve det, og derfor fik de med det samme at vide, at deres far ville flytte.

Bruddet gav ro

Skænderierne mellem Tony og Anja var ugentlige, grænsende til det daglige, men efter han fik fortalt, at det var slut, faldt der faktisk en form for ro over familien. Derfor var Tony også sikker på, at beslutningen om at gå hver til sit var den rigtige for hele familien.

»Det er misforstået at blive sammen for børnenes skyld. Det gavner ikke dem. Anja og jeg var vokset fra hinanden som så mange andre. Vi blev ikke skilt i affekt. Jeg var rolig og afklaret. Jeg var faktisk glad for endelig at have taget modet til mig, selvom jeg frygtede hendes reaktion. Når du først har sagt de ord, er der ingen fortrydelsesret, fordi du sætter så dybt et ar i sjælen på din partner,« siger Tony.

Efter et par måneder flyttede Tony og blev dermed en del af en statistik, der har overskredet en mio. Antallet af enlige voksne i Danmark er på sit højeste nogensinde med 1,6 mio. mennesker. Det betyder, at en fjerdedel af alle børn bor med kun én forælder.

Og det går godt for den splittede familie. I hvert fald ifølge Tony:

»Jeg har ikke fortrudt det, men jeg kan være lidt overrasket over, at vi har det godt nu. Hvorfor kunne vi ikke have det sådan, da vi boede sammen?«