Havregryn kan sødes, uden at det feder

-Havregryn er det eneste morgenmadsprodukt, du ikke kan sige noget ondt om, mener Orla Zinck, der bakkes op af ernæringsekspert Per Brændgård.

- Havregryn har et fint indhold af fibre og mineraler, og indholdet af tilsat sukker er på nul procent.

- Hvis man ikke holder sukkerskålen for tæt på havregryn, og bruger letmælk på, så er havregryn en perfekt morgenmad, som du kan give dine børn med god samvittighed. Du kan putte rosiner ovenpå, eller hælde nødder i. Du kan lave havregrød af det, som du kan mose bananer i, så det bliver sødt uden tilsat sukker. Det kan kombineres med tonsvis af forskellig frugt, Kun fantasien sætter grænser. siger Orla Zinck.