De slår ligesom far

  • De slår ligesom far - 1

    (Foto: Colourbox) Se stort billede

  • De slår ligesom far - 2

    Tamim Arabi er fængselsfunktionær i Vestre Fængsel. (Foto: Bax Lindhardt ) Se stort billede

  • De slår ligesom far - 3

    ©PHOTOPQR/LA NOUVELLE REPUBLIQUE/P. GAIDA ; ILLUSTRATION FEMME BATTUE Se stort billede

  • De slår ligesom far - 4

    © PHOTOPQR/LA DEPECHE DU MIDI/DOMINIQUE BRAGAGNOLO ; MONTAGE SUR LA MALTRAITANCE DES ENFANTS. COUPS PORTES AUX ENFANTS Se stort billede

Forrige knap 01|02|03|04 Næse knap

Far slår, hvis man ikke makker ret. Fysisk afstraffelse opfattes som en helt naturlig del af opdragelsen i mange indvandrerfamilier og kan i nogle tilfælde være skyld i, at børnene senere i livet selv udøver vold.

- Stort set alle de indvandrere med kriminel baggrund, som jeg er i kontakt med, har oplevet at blive slået i deres barndom. Det opfattes som naturligt for dem, siger Tamim Arabi, der igennem 13 år har været fængselsfunktionær i Vestre Fængsel.

Personer med anden etnisk baggrund end dansk bliver dømt mere end dobbelt så ofte for kriminalitet, herunder vold, som borgere med dansk oprindelse ifølge Danmarks Statistik.

Ifølge Tamim Arabi skyldes overrepræsentationen af indvandrere bl.a. en barsk opdragelse, hvor vold er en helt naturlig måde at straffe på.

- Det er klart, at når man oplever at blive slået og har set sin mor og sine brødre blive slået af sin far, er det ikke svært selv at overskride en grænse og begå vold, siger Tamim Arabi, der stammer fra Libanon og selv har oplevet vold i sin barndom.

- Det værste var, når mor havde kaldt på far og den ventetid, der så gik, indtil han kom. Jeg ønskede min far død lige i det øjeblik, han slog mig og lige kort efter. Nogle gange var det bare en lussing. Andre gange en ordentlig røvfuld.

Ifølge Københavns Børne- og Ungeudvalg drejer 90 pct. af alle tvangsfjernelser i Københavns Kommune sig om børn fra indvandrerfamilier.

- I mange af tilfældene er vold en del af det, siger formand Jette Bergenholz Bautrup (S).

Ar på sjælen
Og vold i hjemmet er noget, der giver ar på sjælen.

- Man bliver følelsesmæssigt afstumpet af at blive slået af sine egne forældre, og det medfører koncentrationsbesvær, som har en betydning for indlæringen.

Selvværdet forsvinder, og børnene bliver meget usikre på sig selv, og derfor lader de sig nemmere friste af fællesskabet i de kriminelle og ekstremistiske grupper, siger psykolog Nicolai Sennels, der igennem ti år har beskæftiget sig med unge med sociale vanskeligheder, heraf en stor del med anden etnisk baggrund end dansk.

Et voldeligt mønster
Igennem samtaler med 150 unge med anden etnisk baggrund end dansk er problemets omfang tydeligt for ham.

-Det er primært far, der slår, og børnene spejler sig i ham. De lærer, at vold er en acceptabel måde at reagere på. Og det kan betyde, at de selv bliver voldelige senere hen, tilføjer Nicolai Sennels.

Tamim Arabi mener, at det er fædrene, der skal appelleres til.

- Det skal gøres klart for fædrene, at man ikke må slå børn i Danmark. De har brug for nogle værktøjer til, hvordan man opdrager uden at straffe med vold. For selvfølgelig vil de deres børn det bedste.jko@bt.dk

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: