Hver dag samles mennesker for at se på bombardementerne af Kobane
Unge mænd på en motorcykel spejder tavse ud i horisonten. En ældre mand sætter sin kikkert op for øjnene. En skudsalve fyres af et stykke herfra. Den konstante summen fra flyene over skyerne får hjertet til at slå hurtigere. Sker der mon noget om lidt?
Opret abonnement på BT PLUS og læs med om, hvordan krig og ødelæggelse er blevet hverdag for menneskerne, der bor tæt på byen Kobane. 1. måneds abonnement er gratis.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Vejen til helvede
- 'Tag vores barn til Danmark'
- De ser på krig
- Syrien-Danmark uden retur
- Da Syrien kom til Samsø
- GRAFIK: Flygtninge strømmer ud af Syrien
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Unge mænd på en motorcykel spejder tavse ud i horisonten. En ældre mand sætter sin kikkert op for øjnene. En skudsalve fyres af et stykke herfra. Den konstante summen fra flyene over skyerne får hjertet til at slå hurtigere. Sker der mon noget om lidt?
En ældre mand er krøbet i ly for den halvkolde vind og de enkelte dryp fra oven og sidder nu i en bil. Han venter:
- Vi er kommet for at se luftangreb, siger han, der selv er flygtet fra byen, der er bombernes mål.
Han håber en dag at kunne vende tilbage til sit hjem, der måske, måske ikke er bombet til uigenkendelighed. Men det er o.k., lader han forstå.
Indtil han igen kan åbne sin egen dør, kommer han her, så ofte han kan. Og på dette sted er han aldrig alene. For her er mænd i alle aldre, børn der løber og leger og enkelte kvinder.
Udendørs biograf
1.500 meter fra den nordsyriske by Kobane, der er blevet erobret af terrorgruppen Islamisk Stat, som har drevet byens befolkning på flugt, kan flygtninge og lokale fra den tyrkiske grænseby Suruc se de amerikanske luftangreb fra en høj, som var det en udendørs biograf.
Lige fremme, på den anden side af grænsen ligger byen, der har verdens øjne rettet mod sig.
Når bomberne falder fra oven, stiger den sorte røg op lige foran dem, når de sidder i bilerne, på motorcyklerne, står skulder ved skulder eller i små grupper.
Nogle krammer hinanden. Nogle ryger. Ingen griner. Der tales sagte, sparkes til småsten, som ligger side om side med tomme vandflasker og cigaretpakker på den stenede, lysebrune jord.
Hver dag – fra om formiddagen, til det bliver mørkt sidst på eftermiddagen – kommer tilskuerne til krigen herop på højen, der ligger kun få minutters kørsel fra de flygtningelejre, tomme butikslokaler, nedlagte moskeer eller byggepladser, som flygtningene her i området bor i. Sådan har det været i en måned, siden den amerikansk-ledede koalition begyndte at smide bomber over Kobane.
Journalisten fra den amerikanske tv-station CNN er live igennem hver halve time. Krigsreporteren lægger ansigtet i alvorlige og dramatiske folder. En håndfuld fremmødte stimler sammen og lytter til hans opdatering af situationen 1.500 meter herfra, men langtfra alle forstå, hvad han siger. Rygterne om, hvad der sker inde i byen, svirrer. Er der flere, der er døde? Er Islamisk Stat på vej frem, tilbage, eller står krigerne stille nu?
Lyden fra oven tager til i styrke. 30 minutter efter falder en bombe, og den sorte røg stiger op.
