Sherin Khankan, formand for foreningen Forum For Kritiske Muslimer, advarer mod at fremmane fjendebilleder.

Salman Rushdies opgør med islamisme er konfronterende, højreekstremistisk og hviler på en fiktiv forestilling om, at demokrati og religion er uforenelige størrelser. Hans dagsorden er civilisationernes sammenstød og krig mellem verdens religioner.

Sådan lyder reaktionen fra flere danske muslimer, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten i går bragte historien om, at Salman Rushdie og 11 europæiske intellektuelle i et manifest advarer om islamisk totalitarisme, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

- Manifestet viser, at de radikale kræfter har fået ny energi som følge af Muhammed-krisen. Underskriverne har ikke blot et problem med islamismen, men med religionen islam som sådan. De ønsker civilisationernes sammenstød, selv om de ikke siger det. Nu har de så rottet sig sammen i en lille, ubetydelig gruppe, siger imam Fatih Alev.

Sherin Khankan, formand for foreningen Forum For Kritiske Muslimer, advarer mod at fremmane fjendebilleder.

- Vi er i en presset situation, og flere føler sig derfor nødsaget til at

identificere en fjende, som de kan rette vreden mod. Manifestet er med til at skabe et fiktivt modsætningsforhold mellem dem og os, mellem religion og demokrati. Islamisme i sig selv er ikke en trussel eller en bestemt helhed, som man kan skære over én kam. Vi skal kunne rumme folk, der anskuer Koranen som politisk idelogi. Gruppens kritik er lige så absolut og unuanceret som den totalitære form for islamisme,« siger Sherin Khankan.