Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Steffen Dam er spilekspert på BT og har igennem årene tjent millioner af kroner på at spille på oddset og hos bookmakere i ind- og udland.

KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra ’Sådan vinder du på oddset’ af Steffen Dam

Du får også et boguddrag fra:

  • 'Håb' af Amanda Berry og Gina DeJesus
  • 'Sommeren 1960' af Hans Mortensen
  • ’Hormonel harmoni’ af Caroline Fibæk og Stine Fürst
  • 'Bundfald' af Mikael Lindholm og Lisbeth Zorning
  • 'Nat i april' af Caroline Livingstone
  • 'Bonita Avenue' af Peter Buwalda
  • 'Steven Gerrard. Min historie'
  • 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman
  • 'Victors valg. En mors beretning' af Lone Kristensen og Stig Bo Matthiesen.
  • Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme af Charlotte Mandrup
  • ’I magtens skygge’ af Viveca Sten
  • ’Velkommen til mit mareridt’ af Susanne Staun
  • ’Forbandede barndom’ af Sapran Hassna
  • 'Ulvekvinten' af Trisse Gejl
  • ’Stjålne liv’ af Helle Vincentz
  • ’Den 9. kreds. Politiet indefra’ af Kristian Brårud Larsen
  • 'Brændte sjæle' af Inger Wolf
  • ’Min mormor hilser og siger undskyld’ - hun snyder i matador og kører Renault i busbanen uden kørekort af Fredrik Backman
  • ’Guldalderen’ af Søren Paaske
  • 'Sort land' af  Ahmad Mahmoud
  • 'Enhjørningen' af Steffen Jacobsen
  • 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv' af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy
  • ’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
  • ’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
  • ’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
  • 'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
  • ’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
  • Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
  • ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
  • 'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
  • ’Blitz’ af Agnete Friis
  • ’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
  • ’Tarme med charme’ af Giulia Enders
  • 'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Steffen Dam er spilekspert på BT og har igennem årene tjent millioner af kroner på at spille på oddset og hos bookmakere i ind- og udland.

KØB BOGEN HER: 'SÅDAN VINDER DU PÅ ODDSET' AF STEFFEN DAM

Lær at vurdere odds, at finde væddemål med værdi, at forstå bookmakernes metoder og at undgå fejlinvesteringer og faldgruber.

De første skridt

Det tager fem minutter at lære, men et helt liv at mestre. Citatet er godt nok fra pokerspilleren Mike Sexton og er møntet på poker, men det kunne sådan set lige godt være brugt om at spille på sportsbegivenheder. For som sådan er der intet svært ved at sætte et par krydser på kuponen eller logge ind på sin konto på smartphonen og sætte skillinger på det hold, som man nu engang tror på.

Det svære er at lave overskud på den lange bane. Ganske som i poker spiller heldet en rolle på den meget korte bane, men i det lange løb vil de spillere, der forstår spillet bedst og træffer de rigtige beslutninger, også være dem, der til sidst står med sorte tal på bundlinjen.

Dette første kapitel handler om de første skridt, man skal tage, hvis man vil blive en vinder i det lange løb.

Hvad er sportsbetting?

I al sin enkelthed kan man definere sportsbetting som at forudse et resultat af en sportsbegivenhed og sætte penge på den forudsigelse. Det gør man typisk hos en bookmaker, som tilbyder odds på begivenheden, og så kører maskinen som bekendt.

Væddemål om udfald på sportsbegivenheder er på ingen måde en ny opfindelse. Men første gang man støder på noget, der minder om det, vi kender fra i dag, er i 1880’erne i Storbritannien, hvor aviserne udbød odds på engelske fodboldkampe.

Odds er i al sin enkelthed udtryk for en chancevurdering af bookmakeren, eller i dette tilfælde en avis, hvorfra profitten så fratrækkes. De blev kaldt ’Fixed Odds’, og det udtryk bruges den dag i dag i Storbritannien om spil på, hvorvidt kampen bliver 1, X eller 2.

Udtrykket giver dog ikke så meget mening i 2016, for oddsene svinger i dag fra minut til minut. Spil på fodboldkampe er i løbet af de sidste 130 år gået fra at være et udklip i en avis til en branche, der omsætter for milliarder af kroner på verdensplan.

Også i Danmark er der sket store forandringer på kort tid. Dansk Tipstjeneste åbnede dørene i 1948 og udsendte sin første tipskupon med 12 kampe året efter, men det var langtfra uden sværdslag, at Dansk Tipstjeneste så dagens lys.

Faktisk blev forslaget om at udbyde tipning stemt ned i Folketinget, og det var kun efter store protester og en demonstration på Rådhuspladsen i København, at man alligevel gav sig og indførte tipning. Et af argumenterne imod indførelsen af tipning kom frem under debatten i Folketinget og lød ifølge Wikipedia således:

Det jeg er mest bange for ved denne tipning er, at man støtter rekordjageriet og de rekordidioter, der ikke tænker på andet end at nå en centimeter højere end en anden.

Tipning i Danmark fortsatte med at være et stort debatemne selv efter indførelsen. Information var således på banen med en harmdirrende artikel den 12. november 1949 om, at Dansk Tipstjeneste var skyld i, at danskerne tilsyneladende var blevet mere uhygiejniske. Således lød det i avisen:

Den stigende Tips-omsætning har også bevirket, at Renligheden er blevet mindre. Besøgene er gaaet ned paa Badeanstalterne, og det kan naturligvis kun skyldes, at Folk tipper for de Penge, de tidligere brugte til at blive vasket for!

Men spil på fodboldkampe var kommet for at blive i Danmark. I 1969 viste DR den første Tipslørdag-udsendelse, hvor Wolverhampton slog Sunderland med 1-0, og grundlagde en sand institution i dansk bettinghistorie, som først blev lagt i graven i 1997.

På det tidspunkt havde Dansk Tipstjeneste taget initiativ til at indføre Oddset. Det skete den 12. april 1994, og det er altså ikke mere end 22 år siden, at man første gang kunne spille på fodboldkampe med tilhørende odds.

Det skal dog indskydes, at engelske bookmakere som Kesak, SSP, Jestfine og Wembley Eurobet allerede inden da tilbød kunderne at spille via kuponer, som man så sendte til England senest torsdag, for at de kunne være bookmakeren i hænde inden da. Ingen af de bookmakere eksisterer dog i dag.

Da Oddset startede, var det med krav om mindst tre kampe pr. kupon. Men da alternativet dengang var at sende kuponer til Eng- land, foretrak de fleste danske bettere nu alligevel at gå i kiosken og spille, og Oddset blev derfor relativt hurtigt en stor succes, og det udgør grundstenen for det bettingmarked, vi ser i dag i Dan- mark.

Med internettets udbredelse blev Dansk Tipstjeneste presset fra store udenlandske koncerner, som med Ladbrokes i spidsen ville have afskaffet det monopol på spil, som eksisterede i Danmark. I er- kendelse af, at den hæderkronede tipskupon var på retur og langt- fra var koncernens vigtigste produkt, valgte man i 2006 at skifte navn til Danske Spil.

Monopolet holdt dog frem til 2012, hvor der blev åbnet op for, at andre end Danske Spil – som i mellemtiden havde oprettet et datterselskab med navnet Danske Licens Spil og lagt Oddset-aktiviteterne derover – kunne søge licens. Det har store bookmakere som Bet365, Unibet, Betsson-koncernen og Tipico valgt at gøre, og derfor har vi i Danmark i dag ganske mange aktører at vælge imellem.

Men antallet er på vej ned. De seneste år har nemlig vist en klar udvikling i retning af, at der bliver færre og færre steder at spille. Mindre bookmakere som Danbook, NordicBet, Bet24 og Scandic Bookmakers er blevet opkøbt af større selskaber og eksisterer enten ikke længere (Danbook og Bet24) eller udbyder bare kopiodds fra hovedkoncernen (NordicBet og Scandic Bookmakers).

Den større og større konkurrence på bookmakermarkedet kvæler de mindre aktører, og derfor er den typiske bookmaker på det danske marked i dag en forretning med over 3.000 ansatte og et overskud på 1,5 milliarder kroner, som eksempelvis Bet365.

Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre at blive en vindende spiller i det lange løb?

Ganske som i et kasino har bookmakeren en profitmargen. Den profitmargen kaldes i bettingtermer en tilbagebetalingsprocent, og du kan se her, hvordan man regner sådan en ud.

Sådan regnes tilbagebetalingsprocenten ud:

100/(100/odds a+100/odds b+100/odds c og så videre) • 100

Har vi en kamp, hvor oddsene er 1: 2,05, X: 3,05, 2: 3,60, giver det følgende tilbagebetaling på kampen:

100/(100/2,05+100/3,05+100/3,60) • 100

Vi forenkler det til 100/(48,78+32,78+27,77) • 100 = 91,4 procent

Til sammenligning får man en tilbagebetaling på 97,2 på rouletten, hvis man spiller på et givet tal mellem 0 og 36. Så det kan være svært at se den store forskel på de to spil. Men der er en markant forskel, og det er hele grundlaget for, at man kan vinde endda rigtig mange penge på sportsbetting i det lange løb.

Forskellen er, at hvor man på et kasino med sikkerhed ved, at et givet tal i snit rammer én ud af 37 gange, så er det i en sportsbegivenhed umuligt at lave en fuldstændig korrekt vurdering af udfaldet af en given kamp.

Med andre ord: Hvor du kan være helt sikker på, at det i det lange løb er umuligt at opnå en fordel på et roulettespil, så skal du i sportsbetting ”bare” være bedre til at vurdere begivenhederne end bookmakerne.

Det kan være svært nok i sig selv, men det giver i hvert fald en

åbning for at slå bookmakerne, og det er, hvad denne bog handler om i al sin enkelthed – nemlig hvilke redskaber du skal have i værktøjskassen for at vinde i det lange løb.

Jeg elsker at snakke om odds og fodbold med folk. Dels fordi det er min store passion, og dels fordi jeg elsker fodbold. Det nok hyppigste spørgsmål, jeg får, lyder noget i retning af: »Er Real Madrid ikke et godt spil? De er jo meget bedre end dem, de møder?«

Jeg svarer pænt, at det kan da godt være, men hvad er oddset?

»Jamen, det er jo lige meget, for de vinder bare den kamp!«

Javel ja. Det er da rigtigt, at Real Madrid er et bedre hold end eksempelvis Getafe, men det er jo en tæt på ligegyldig information at få. For bookmakerne er altså også godt klar over, at Real Madrid nok vinder de fleste kampe over Getafe, og hvis det er afspejlet i oddset, så er det ikke noget, man kan bruge til det store.

For at understrege, hvor meget størrelsen på oddset egentlig betyder, er her et klassisk eksempel, som intet har med sportsbet- ting at gøre, men som tydeligt illustrerer den vigtigste pointe i denne bog. Det handler om at spille sine penge, når man har en favør. Eller værdi, som man kalder det, når det handler om spil hos en bookmaker.

EKSEMPEL:

Du har en helt normal terning med seks sider og går hen til en bookmaker og spørger, hvad han vil give af odds på, at du enten slår 1-5 eller en 6’er. Han giver dig 2,00 på 1-5 og 2,00 på 6’eren. Da du jo har 5/6 chance for at ramme det første udfald, er det en fremragende forretning i det lange løb.

Der er selvfølgelig 1/6 chance for, at du misser, men hvis du bare lader være med at satse alt, hvad du ejer, i første forsøg, men deler dine penge op og kun spiller for en mindre sum hver gang, er det nærmest umuligt for dig ikke at tjene penge på den oddssætning.

Bookmakeren finder dog hurtigt ud af, at den er helt gal, så efter et par kast med overskud er oddsene blevet ændret. Nu giver 1-5 i stedet odds 1,10, mens der er 10 gange pengene på at slå en 6’er. Selve spil- let er nøjagtig det samme – du skal kaste en terning og se, hvad den bliver – men nu giver det lige pludselig kun mening at spille på 6’eren.

Den kommer godt nok kun hver sjette gang, men du 10-dobler din indsats, hver gang den kommer, så i det lange løb er det med disse odds hér, du vil tjene dine penge.

Der er folk, der i ramme alvor spiller på fodboldkampe ud fra devisen »man skal spille, hvad det bli’r, og ikke, hvad det gi’r«. Intet kan være mere forkert. Din betaling er altafgørende for, om du kan lave overskud i længden, for medmindre du har en krystalkugle eller er matchfixer, så er det umådelig svært at vide, hvad der sker i fremtiden.

Til gengæld er det muligt at lave en tilbundsgående analyse af en forestående begivenhed, og ud fra denne analyse vil det ofte være muligt at spotte steder, hvor bookmakeren ganske enkelt er forkert på den.

Vores bookmaker i eksemplet var en meget gavmild en af slagsen, for han opererede ikke med nogen profit til sig selv. Som vi allerede ved, så er ingen bookmakere så venlige, og vi har allerede set nærmere på, hvordan man regner den ud. Men én ting er selve tilbagebetalingsprocenten – noget andet er, hvor meget den egentlig betyder.

EKSEMPEL:

Tilbagebetalingsprocenten på et væddemål er 100 procent minus bookmakerens profit. Hvis en bookmaker giver et hold 50 procents chance for at vinde og har en profit på 10 procent på væddemål, regner man oddset ud på følgende måde:

ODDS = 100 / PROCENTVURDERING • (1,00 – PROFITMARGEN/100)

Hvilket altså vil sige, at førnævnte odds vil være 100 / 50 • 0,90 = 1,80. Hvis bookmakeren sænker sin profitmargen til 5 procent, ændrer regnestykket sig til 100 / 50 • 0,95 = 1,90. Det er altså af stor betydning, hvad bookmakerens tilbagebetalingsprocent er.

Som vi kan se i eksemplet, har vi fat i to bookmakere, der vurderer kampen ens, men med to meget forskellige odds. Ved at have konti hos flere forskellige bookmakere kan du selv jævne denne forskel noget ud.

Heldigvis for os spillere vurderer bookmakerne ikke kampene ens – selvom forskellene i dag er ret små på grund af diverse overvågningsværktøjer. Også af den grund er det ekstremt vigtigt at have konto mange steder, så man hele tiden kan spille på de bedst tilgængelige odds.

Man kan langt hen ad vejen sammenligne odds med kursen på en aktie. Mekanismerne er nemlig de samme: Det handler om at købe aktien, mens kursen er fordelagtig, og så score gevinsten, når aktien er steget. Det samme gælder for sportsbettere. Det gælder om at købe (eller spille), når oddset er fordelagtigt, og så kan man så enten vælge at sælge oddset igen inden kampstart eller bare beholde det og lade kampen på banen afgøre oddsets skæbne.

Den hurtige læser vil måske spørge, hvordan kan man sælge et odds? Det kan man gøre ved enten at spille modsat eller ved at sælge det på en spillebørs. Det er rimeligt simpelt: Hvis odds på de andre udfald er steget så meget, at du er sikker på at vinde, uanset hvad kampen bliver, kan du bare tage de sikre penge uden nogen form for risiko.

Hvorvidt det rent faktisk er en god idé, eller om det bedre kan betale sig at holde oddset og lade tingene på banen afgøre sagerne, er en mere kompliceret sag, som bliver gennemgået senere i bogen. Men det leder videre til det mest centrale begreb, som du skal kunne mestre for at blive en vindende spiller:

Værdi

Kort fortalt er værdi det begreb, man bruger, når din chancevurdering overstiger det odds, som bookmakeren giver dig. Vi kan tage eksemplet fra tidligere med terningen: Hvis du har fem sider af terningen svarende til 83,3 procent af alle udfald, så skal du kun have over odds 1,20 for at have værdi. Får du odds 2,00, som i det tænkte eksempel, har du altså, hvad man kalder værdi (på engelsk betvalue).

Netop her vil mange stille et spørgsmål, som bookmakeren knuselsker. »Jamen, der er jo stadig en chance for, at jeg kan tabe alle mine penge? Skal jeg så ikke spille mere sikkert?« På den meget korte bane: Jo. Men jo flere spil du spiller, desto mindre betydning får det enkelte spil.

I det tænkte eksempel har du 16,7 procents chance for at tabe alle dine penge – det kan vi ikke komme udenom. Men spiller du det spil tusind gange, er chancen for, at du har underskud, forsvindende lille. Det eneste, det sådan set kræver, er, at du ikke spiller alle dine penge i første spil, men det er en helt anden snak.

Problemet med værdien er, at hvor det er usædvanlig nemt i vores terningeeksempel at sige, at det er en god forretning at spille 1-5 til odds 2,00, så er det lidt sværere med sikkerhed at sige, at man har værdi på et spil i en fodboldkamp. Ganske som bookmakerne ikke har det, har du heller ikke en endelig facitliste, men må efter bedste evne se, om det kan lade sig gøre at finde noget, som kan give dig fordelen.

Et af de vigtigste spørgsmål, du skal stille dig hver gang, er:

»Hvad er det, jeg kan se, som bookmakeren ikke har opdaget?«Det er blandt andet, hvad denne bog kommer nærmere ind på, for der er mange ting, som kan give dig værdi, men det hele fører tilbage til dette ene spørgsmål.

For at forstå de mest basale ting i, hvad der skaber værdi, skal man først og fremmest forstå, hvad det er, man er oppe imod. Og vi starter derfor lidt omvendt ved at kigge nærmere på nogle af de fejl, som de fleste hyggespillere typisk laver.

Bookmakerne har meget veludviklede statistiske programmer til at finde de rigtige odds ud fra, hvilket er dårligt nyt for os, der sid der og skal straffe bookmakeren. En anden dårlig nyhed for mange hyggespillere er, at det næsten er umuligt at vinde penge på de store hold.

Tager man de største hold i de forskellige ligaer – Barcelona, Real Madrid, Juventus, Paris SG, Bayern München og Dortmund – så er det kun Juventus, som man ville have overskud på over de fem seneste sæsoner, og samlet set havde underskuddet været meget stort.

Alligevel ser man uge efter uge, at millioner af kroner ukritisk kastes efter sejr til de hold, man kender, eller de hold, man holder med, eller fordi man har fundet en eller anden sjov statistik. De to første bevæggrunde er helt ubrugelige, mens den sidste faktor kan bruges, men meget sjældent må stå alene.

I stedet skal man se et spil i sportsbetting som et puslespil. Statistik er bestemt en brik, som er vigtig, men samtidig er den også livsfarlig at lade stå alene. I stedet skal man ind at kigge på alle de faktorer, som har indflydelse på kampen. Og når hovedparten af brikkerne så passer sammen, har du et værdispil.

Det er de brikker, som en stor del af denne bog handler om at finde. Hvilke faktorer man skal kigge nærmere på, og hvilke faktorer der betyder knap så meget. Og når det er på plads, kommer konkrete eksempler på, hvordan man så omsætter det til spil, man kan tjene penge på.