Christianitterne tabte slaget om fristaden

Christianitterne tabte slaget om fristaden - 1

(Foto: Christian Als) Se stort billede

Christiania tabte i dag sagen mod staten om brugsretten til Christiania.

Østre Landsret afsagde i dag dom i sagen om, hvem der har ret til Christiania: Staten eller beboerne, og landsretten afgjorde, at det er staten, der har råderet over, hvem der må bo og bygge i Fristadens område.

Afgørelsen blev modtaget ganske stille og roligt inde i retslokalet, men de christianitter, der var mødt op til afgørelsen, kunne ikke skjule deres skuffelse, da de kom udenfor retsbygningen.

- Jeg tror helt sikket, vi vil anke landsrettens afgørelsen til Højsteret, lød det fra Mette Pagode, der er talsmand for christianitterne.

Retssagen er den foreløbige kulmination på 38 års strid om, hvem der har råderet over det gamle kaserneområde ved Christianshavns volde.

Siden området blev besat af en gruppe hippier i 1971, har der været en række retssager om, hvem der egentlig har ret til at bo og bygge og bestemme over Christiania.

I 1978 afgjorde Højesteret, at Christiania kunne ryddes, men umiddelbart efter besluttede et flertal i Folketinget, at Stadens beboere kunne få lov til at blive.

I 1982 afgjorde daværende miljøminister Erik Holst (S), at Christiania kunne blive liggende 'uden tidsbegrænsning*', og det er den afgørelse, der er et af retssagens primære stridsemner.

I 1989 blev christianitternes råderet over området vedtaget ved lov i den såkaldte Christanialov, der overdrog ansvaret for området fra Københavns Kommune til Forsvaret. I 1991 blev der så udarbejdet en rammeaftale på baggrund af Christianialoven, der endnu engang afgjorde, at christianitterne havde brugsret til området, dog med flere betingelser end i den oprindelige Christianialov.

Men den rammeaftale blev dog opsagt i 2004, og christianitternes fælles brugsret til området blev ophævet.

Men den afgørelse mente Christianitterne bl. a. stred imod tidl. miljøminister Erik Holst afgørelse fra 1982 om, at Christianitternes brugsret til området var 'uden tidsbegrænsning'.

I december 2006 anlagde advokat Knud Foldschack på vegne af Christiania og 723 individuelle christianitter, derfor sag an mod staten, for at få afgjort, om det er christianitterne eller staten, der har ret til området.

Den omfattende retssag har involveret flere vidneforklaringer fra medlemmer af de skiftende regeringer, der har truffet afgørelser ifm. Christiania, siden området blev besat.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Test

Gør et fladskærms- kup nu

17/02 19 kr
Slank

Sådan blev tv-kokken slank

16/02 10 kr
Bil og camping

Se listen - her er de mest fejlfri biler

13/02 10 kr
Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr

Annonce: