Det er Europas skæbnetime. Tyrkerne vil ikke være vesterlændinge. De vil islamisere Europa. Og den tyrkiske regering er ude på at snyde sig ind

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Trods topstyring, spin og reklamestrategier er det stadig svært at styre Dansk Folkepartis kontroversielle medlem af Europa-Parlamentet Mogens Camre.

I sin tale til de 600 delegerede i går rasede han mod muslimer i en grad, så Pia Kjærsgaard ikke kunne erklære sig enig.

»Muslimer skal bo i muslimland - og det er ikke her,« lød det fra Mogens Camre på talerstolen.

Rent bortset fra, at der ikke er noget, der hedder »muslimland«, ville udtalelsen betyde at alle herboende muslimer skulle smides ud.

Tyrken kommer
Mogens Camre mener også, at tyrkerne vil islamisere Europa, hvis de kommer ind i EU. »Det er Europas skæbnetime. Tyrkerne vil ikke være vesterlændinge. De vil islamisere Europa. Og den tyrkiske regering er ude på at snyde sig ind.

Den amerikanske samfundsforsker Bernard Lewis har sagt, at den nuværende tendens kun kan føre til en konklusion: USA vil forblive den eneste supermagt, Kina bliver en økonomisk magt og Europa bliver islamiseret. Dem, der vil have Tyrkiet ind, tror på et Eurabia (sammentrækning af Europa og Arabien),« sagde Mogens Camre.

Lidt firkantet
Pia Kjærsgaard sagde efterfølgende:

»Mogens Camre har en skarp tunge, også for skarp. Det er meget firkantet at sige, at muslimer skal bo i muslimland, og det kan heller ikke lade sig gøre. Men Mogens Camre har stor integritet i Dansk Folkeparti og jeg vil ikke tage afstand fra hans udtalelser,« siger Pia Kjærsgaard.

kark-