1397 indvandrerfamilier i København har hævet kontanthjælp i mere end syv år. Pris: 255 millioner
’Vi vil have en integration, der virker. Kommer du til Danmark, skal du arbejde´.
Sådan skriver Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne i deres valgoplæg, som blev offentliggjort i fredags. Men virkeligheden er en anden: De ikke-vestlige indvandrere hænger stadig fast kontanthjælpssystemet, og det er dyrt for samfundet.
BT kan i dag afsløre, at Københavns Kommune, der er landets største og mest indvandrer-tunge, har ladet 1397 indvandrer-familier gå rundt i syv år eller mere på kontanthjælp. Enten har den ene eller begge forældre været på kontanthjælp.
Det viser tal, som Københavns Kommune har givet i et svar til medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre Jens-Kristian Lütken.
LÆS OGSÅ
Alt for få krav
Regningen for de ikke-vestlige indvandreres passivitet er stor. 255 millioner kroner har kommunen regnet sig frem til, at de passive indvandrere har kostet de seneste syv år.
»Der bliver stillet alt for få krav, når der er så mange, der kan gå i så mange år på kontanthjælp,« siger Venstres medlem af Borgerrepræsentationen Jens-Kristian Lütken.
»De her mennesker er bare blevet parkeret, så på den led er det også resultatet af en katastrofal integration kombineret med, at gevinsten ved at tage et arbejde er alt for lille,« siger han.
Og det er ikke kun Københavns Kommune, der slås med indvandrere på passiv forsørgelse. Siden regeringen kom til i 2011, er antallet af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp steget med 40 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det tilsvarende tal for etniske danskere er ‘kun’ 14 procent.
En tandløs reform
Udviklingen er sket, selvom regeringen fra 1. januar 2014 gennemførte en kontanthjælpsreform. Og da den blev præsenteret, var der ingen tvivl om budskabet: Der skulle strammes op:
Nøgleordene var ‘krav om at arbejde for kontanthjælpen’ ligesom ‘effektive sanktionsmuligheder’ skulle sikre, at de dovne kom i sving. Mest indgribende var dog regeringens tiltag om, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år skulle i gang med en uddannelse.
Som erstatning for kontanthjælpen skulle de unge på den såkaldte uddannelseshjælp, som er en lavere ydelse på SU-niveau. Men altså uden den store virkning.
BT har fået et mailsvar fra den radikale beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev, der erkender, at hun ikke er tilfreds med, at så mange af kommunens indvandrere hænger fast i kontanthjælpssystemet. Derudover mener hun, at kommunen nu gør det rigtige ved blandt andet at fokusere på ‘ret og pligt’ samt på at ‘styrke kernedriften i integrationen’ i stedet for at lave integrationsprojekter ‘uden tilstrækkelig effekt’.
Socialrådgiverformand: ‘De har livsstilssygdomme’
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Maibrit Berlau fortæller, at der er ekstra udfordringer med gruppen af indvandrere.
»Det kan være angst og krigstraumer, men det kan også være, at de har en række livsstilssygdomme. Vi ved, at, der er en hel del indvandrere, der lider af blandt diabetes,« siger hun.
Og så er der ifølge Maibrit Berlau også de sproglige udfordringer.
»Nogle har ikke fået lært dansk ordentligt, hvilket er et rigtig stort problem, når man skal ud på arbejdsmarkedet. Og så er der også kompetence-problemer, hvis de kommer fra lande, der ikke har grundskole,« siger Maibrit Berlau.
