Brian Holm.
Brian Holm. Foto: Claus Bech

Min gamle cykelchef Walter Godefroot sagde sjældent ret meget, men når han endelig sagde noget, kunne man godt skrue op for hørerapparatet. Han sagde, at med de dumme svin vandt man cykelløb, og med de flinke fyre kunne man drikke en Cafe latte i baren. Hvis vi bare havde ild i øjnene og var dedikeret til vores arbejde, bakkede Godefroot altid rytterne op, uanset hvilke dumheder eller bataljer vi rodede os ud i, og det var i holdets interesse.

Efter 30 år med professionel cykling imponerer vindertypernes galskab, frygtløshed og dedikation mig stadigvæk. Rytterne kører ned ad bjergveje på 23 mm gummi med over 100 km/t, og nogle gange går det galt, og rytterne flyver som projektiler gemmen luften, kun polstret i tynd lycra. Jeg har set ryttere, der febrilsk prøvede at få foden fast i pedalen men mislykkes, fordi anklen var brækket. En anden ville havde noget klisterbånd, fordi hans tommelfingernegl hang og blafrede efter et styrt, og andre får syet deres dybe sår uden at foretrække en mine i holdbussen, der ofte fungerer som et feltlazaret.

Jeg har altid elsket og beundret den østtyske sprinter og egoistiske skiderik Erik Zabel, der var lavet af tysk Krupp stål. Erik var styrtet på en nedkørsel under Tyskland Rundt, og vores læge Helge brød sig ikke om tanken om at skulle rense og sy Zabel’s dybe sår i hoften. Vi kunne se små sten der havde kilet sig fast i knoglen, og nu skulle de lirkes ud. Helge tog en skurebørsten (med de stive hår), tog en dyb indånding og sagde “undskyld Erik, men jeg er nødt til det” og børstede forsigtigt i det dybe sår.

Efter få sekunder sagde Zabel: “Schisse, lassen sie mich! ” Han tog skurebørsten ud af hånden på lægen og skurede løs i sit sår, så jeg var ved at besvime bare af at se på det ... Efter et lille minuts rengøring, skulede han trodsigt på Helge og sagde: “zufrieden Helge?” Hvorefter han kylede skurebørsten af helvede til.

Stemningen hos rytterne i holdbussen inden et stort løb har altid mindet mig om Wolfgang Petersens berømte film Das Boot, fra 1979. Stemingen er så man kan høre en knappenål falde til jorden. Op til løbene er der fest og musik i holdbussen, på løbsdagen er atmosfæren nervøs, anspændt og koncentreret. Efter løbet kan bussen minde om en U-Båd, der er truffet af en dybvandsbombe. Panisk stemning og råb hvis det er gået galt, eller som en glad aften på Søpavillonen, hvis holdet har vundet. Hele følelsesregisteret bliver kørt igennem alt efter resultatet af løbet, og kedeligt bliver det bestemt aldrig. Rigtige cykelryttere skal kunne forvandle sig fra velformulerede gentlemen inden løbet til at trykke på soldaterknappen, når de sidder på cyklen. Efter løbet har de altid en time til at køle ned og sige undskyld, hvis de har opført sig uheldigt i kampens hede.

Som Godefroot sagde, er det stadig de mest umulige typer, der leverer bedst. De flinke fyre laver yoga, elsker teambuilding eller drikker grøn te.

SMS

Hitter på Facebook