Ringen er sluttet for Brdr. Olsen. Stjerneskuddet er tilbage ved affyringsrampen. Om et par uger åbner de Grand Prix-ballet i Parken. Præcis et år efter Globen. Med deres nye CD er de reelt for første gang ude med et helstøbt album siden de første plader i 70erne.
Tilbage ved rødderne i The Hollies, The Beatles, Crosby, Stills, Nash & Young - og så er der jo Cliff. Jørgen hører stadig jævnligt sit livs første album: »The Young Ones«.Derfor hedder den første single »Walk Right Back« - det nummer, de spiller i Parken.
»Det var den rette titel. Når jeg tænker på, hvor meget vi har slæbt. På vores opture og nedture. Hvor mange skænderier og positive situationer, vi har oplevet. Så er jeg utrolig stolt over at være tilbage i København, hvor det hele begyndte i 1965 med den første koncert med The Kids,« siger Jørgen Olsen.
B.T. møder dem i Stig Kreutzfeldts studie i Birkerød. Han er også en del af ringen. Dels har han og brødrene spillet sammen allerede som drenge i Virum-området. Dels var han tekniker tilbage i 1976 på deres fjerde album med den »Walk Right Back«- lignende titel: »Back On The Track«.
I dag er Kreutzfeldt den tredie (fjerde, hvis man medregner manager Steen Wittrock) Olsen-bror. Denne gang har han haft endnu større indflydelse på lyden end på »Wings Of Love«.
Brødrene spiller den nye CD på Kreutzfeldts anlæg - og har svært ved at styre den smittende glæde, som det meste af nationen tog til sig sidste år. Jørgen ligner en lille skoledreng med frikort til en slikbutik. Det er gylden Grand Pop for et uhelbredeligt fundamentalistisk popsvin som overtegnede. Et nummer som »I Only Want To See You Again« er på niveau med de helt store sing-a-songwritere, Neil Sedaka, Billy Joel.
»Vi håber, det ligger melodimæssigt i 60er-traditionen og produktionen i 2001. Vi vedkender os gerne at høre til den tradition, hvor der skulle være et versestykke og et refrain. Det skulle gerne sige klask. Ellers var melodien ikke noget værd. Det er vores tradition,« siger Jørgen Olsen.
Har I mærket presset om at leve op til sidste års succes?
»Ikke i det daglige. Vi arbejder frit. Det skal passe ind i ens sjæleliv. Men selvfølgelig ligger der et salgstal for »Wings Of Love« i baghovedet. Presset ligger mere der, hvor man kan være bange for, at albummet ikke er komplet. At nogle numre ikke passer ind i helheden,« siger Noller Olsen.
Hvor kommer kreativiteten fra hos et par midaldrende mænd som jer?
»Ambitionerne. For mit vedkommende. Min underbevidsthed arbejder hele tiden med musikken. Det er rigtigt nok, at jeg har fået nogle professionelle hak over nakken tidligere. Den første nye plade sidste år blev lavet meget hurtigt. Nu er der så meget fokus på Noller og mig. Lige fra begyndelsen har jeg haft den holdning, at de ikke skal få mig. Folk skal ikke få lov til at sige, hvor var han heldig at skrive en enkelt god sang som »Fly On Wings Of Love«. Om jeg så har nået det, det ved jeg ikke,« siger Jørgen Olsen.
Hvis man bruger den nye interesse for Melodi Grand Prix'et til noget, er det måske, at popmusikken langt om længe har fået anerkendelse som kulturbærer?
»Det har den jo været hele tiden. Der er bare nogle mennesker, der har besluttet, at sådan var det ikke. Derfor er vi også smadder stolte af at være kommet tilbage. Jeg håber - HÅBER - at vi har givet vores lille bidrag til, at kulturpaverne, der tidligere så ned på popmusikken, har taget fejl. Jeg har mødt enkelte, der har indrømmet det. Men det handler lige så meget om, at der kommer yngre generationer til,« siger Jørgen Olsen.
»De unge synes jo, pop er fedt. Det er muligvis del af kitsch-kulturen, men de synes om det. De laver store Grand Prix-fester. Det skaber glæde. Glæde er kultur, lige som så meget andet. Der er masser af kvalitet i Melodi Grand Prix. »To lys på et bord«, som blev skrevet til et Grand Prix, er en fantastisk sang. »Waterloo« og »Hold Me Now« er store sange. Især i Tyskland møder vi en seriøs holdning til popmusikken. Der er ikke noget med at nedgøre Melodi Grand Prix'et. Det håber jeg da, at vi har været med til flytte en smule,« siger Noller.
Jørgen mener ikke, at han og broderen skal påtage sig æren for, at Melodi Grand Prix i dag er blevet så stort. Uden Cirkusbygningen 2000 ingen Grand Parken.
»Det er Danmarks Radios ære. Hvis man skal pege på en enkelt, der har æren, er det Morten Carlsson, der har været redaktør på Grand Prix'et. Og en mand som Keld Heick, der har kæmpet for det her i årevis. Der er så mange i den her branche, der skabt musik, der holder. Kim Larsen, Bamse, Peter Belli, Sanne. Hvis vi glemmer nogen her, er det ikke med vilje,« siger Jørgen Olsen.
Et af de nye numre er i virkeligheden en gammel sang. Efter brødrenes lovprisning af kærligheden hele år 2000 en lidt overraskende sang med titlen »Music Is My Only Friend«. En ældre Olsen-sang med en titel, der går helt tilbage til dengang, Jørgen sad som teenager og lyttede til Cliff, som også hyldes på »Walk Right Back« med en version af »Do You Wanna Dance«. En periode, hvor musikken gav en form for mening i en kaotisk verden med utilnærmelige piger og spirende oprør mod forældrene.
»Noller og jeg har snakket så meget om kærlighed. Sangen siger, at når det kommer til stykket, kan musikken være den eneste ven, man har. I situationer, hvor man har brug for trøst. Jeg bruger det meget, når jeg er ked af det. Nede følelsesmæssigt og psykisk. Det er ikke bare lydbilleder, det kan være billeder fra barndommen. Når jeg hører Cliff, kan jeg se mit barndomshjem, kan faktisk mærke lugten af min barndom. Se pigerne, man var forelsket i. Der er ikke noget som en popsang, der kan skubbe én i r.... Hver gang jeg hører The Beatles, skinner Solen,« siger Jørgen - som lige nu er mest begejstret for balladen »I Only Want To See You Again« på »Walk Right Back«.
For en gangs skyld har Noller - sammen med Kreutzfeldt - skrevet en sang på »Walk Right Back«. En stille, inderlig tak til dem, der hjælper med at holde dæmonerne på afstand. Noller mødes ofte dagligt med andre tidligere spiritusmisbrugere i de såkaldte 12 trins-grupper. Et internationalt net af selvstyrende grupper.
»Det er en kærlighedssang til min højere magt. Jeg kommer jo meget i et tolvtrinsprogram. Det holder jeg meget af. Sangen var svær at komme i gang med, men Stig har hjulpet med melodien. Jeg ville gerne lave en sang, som takker for den støtte, jeg får af mine venner i tolvtrinsgrupperne. Uanset hvordan jeg har det, eller hvor jeg står i verden, er der én, der vil støtte,« siger Noller. Han bryder sig ikke om ordet Gud. Det smager for religiøst. Men han er ikke i tvivl om, at der var en eller anden form for magt eller kraft på spil for et år siden.
»For mig var det underligt. Der er efterhånden så mange, der har sagt det, at jeg tror på det. Jeg tror på, at man kan blive båret på kærlighedens vinger. Det kommer i øjeblikke. Ikke for at sammenligne overhovedet. Slet ikke. Men da Diana døde, var der en helt speciel stemning i byen. Da Jørgen og jeg vandt, var der en følelse i Globen, jeg tror, det var en stor kærlighed fra folk. Der skete noget, som vi ikke var herrer over. Det er en underlig fornemmelse. Jeg var så rolig, som jeg stort set aldrig har været,« siger Noller.
»Walk Right Back« udkommer mandag den 30. april.
