Bøsser er jaget vildt

Bøsser er jaget vildt - 1

På »Masken« i København advarer personalet gæsterne mod at forlade stedet hånd i hånd.Foto: Henrik Ole Jensen Se stort billede

Vold mod bøsser er et stigende problem i nattelivet, mener de homoseksuelles forening, som nu vil gå til politiet. De bliver truet, tæsket og forfulgt. De danske bøsser er blevet et udsat folk, specielt når de færdes i byerne om natten.

Bander venter uden for bøssebarer, hvor de råber skældsord, inden knytnæverne rammer de homoseksuelle.

Overfald på homoseksuelle er et stigende problem, mener formanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Peter Andersen.

Han har gang på gang hørt, at bøsser fik tæsk uden grund, og derfor vil foreningen nu mødes med politiet for at diskutere problemet. Han fortæller, at halvdelen af alle engelske og svenske bøsser har været udsat for »hatecrime.«

Derfor er han bange for, at problemet er lige så stort i Danmark.

»Men vi kender ikke omfanget herhjemme,« siger Peter Andersen.

Derfor har B.T. talt med caféer og natklubber for homoseksuelle for at se, om problemet er stort. Og de melder alle ud, at det kan være farligt at gå alene hjem, hvis man er bøsse.

Venter i biler
»Problemet opstår i perioder. Det er typisk unge, der holder i biler og venter på, at bøsserne kommer ud på gaden. Og så bliver de banket og overfaldet,« siger Bo Sørensen, som arbejder på bøssebaren Masken i København.

Han fortæller samtidig, at de ansatte advarer homoseksuelle gæster om at gå hånd i hånd hjem fra stedet:

»Og kys på gaden er helt udelukket, med mindre man vil have tæsk.«

Men politiet vil ikke registrere »hatecrime« som f.eks. bøsse-overfald. Det bliver kun anmeldt som vold eller røveri i politiets rapporter.

»Hvis vi registrerer homofile, skulle vi også registrere, om folk har lyst eller rødt hår. Man ved jo ikke, om volden udelukkende skyldes had,« siger Per Leo Jepsen, kriminalinspektør ved Københavns Politi.

Han vil arbejde imod, at bøsser bliver registreret, fordi han mener, at det ikke er relevant.

»Der står i straffeloven, at man ikke må udstille homofile,« siger han.

Han fortæller, at politiet først vil begynde at registrere hatecrime, hvis det bliver besluttet politisk.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: