Det er absolut ikke for sarte sjæle at gå på bogudsalg i Helligånds-kirken på Strøget i København. Bøger med ekstremt børneporno-grafisk og pædofilt indhold står pænt stablet op i store bunker lige ved indgangen.

"Håndbog i takt og tone for små piger" lyder en af titlerne, skriver avisen B.T. torsdag.

Bogen gennemgår helt ned til mindste detalje, hvordan små piger skal dyrke alle former for hård sex med deres fædre, mødre, brødre,

præster og fremmede mænd.

Det er antikvar Niels Toustrup Andersen, der mellem gudstjenester og andre kirkelige handlinger lejer kirken til sine bogudsalg.

- Jeg har ikke set dem. Og jeg aner ikke, hvad der står i dem, svarer en meget fåmælt Niels Toustrup Andersen, og lægger an til at fjerne bøgerne.

Kort efter B.T.s afsløring af den litterære børnepornografi i kirkens boghandel faldt hammeren - bogudsalget blev lukket af menighedsråds-formanden.

- Jeg er stærkt chokeret, og jeg har aldrig hørt noget lignende. Jamen, det er jo sygt,. Jeg har talt med præsten, og vi fik lukket bogudsalget på stedet. Det er ganske enkelt utilstedeligt. Kirken skal ikke kunne sættes i forbindelse med den slags svineri, siger en rystet Lucca Weis Kalckar til B.T.

Ifølge politiadvokat Michael Jørgensen i Rigspolitet gælder loven om børnepronografi kun film og billeder.

- Selvom bogen er ulækker og ekstrem, så er der ikke juridiske værktøjer til at gribe ind, siger han til B.T.

/ritzau/