Den 45-årige fodboldtræner, der nu er sigtet for ét drab og to voldtægter levede et uhyggeligt dobbeltliv

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Imens den mistænkte i drabs- og voldtægtssagerne fra Amager er varetægtsfængslet frem til den 8. december, befinder hans venner og bekendte sig i en tilstand af chok.

For det billede der tegner sig af en koldblodig morder og voldtægtsmand er milevidt fra den mand de kender. En ven, der altid var klar til at hjælpe sine omgivelser. En stolt familiefar. En mand, der åbenbart levede et uhyggeligt dobbeltliv.

- Jeg er i chok. Det her er slet ikke den mand, som har gjort noget så frygteligt. Og så skulle han have levet med det i tyve år? Jeg kan ikke tro det. Jeg har helt ondt i maven, siger en af den sigtedes nære venner (mandens identitet er redaktionen bekendt, red.) til bt.dk.

Han er vokset op sammen med den sigtede. Boede to blokke nede ad gaden i samme boligområde på Amager. I dag kalder han sig en god fodboldkammerat.

- I min verden er det en eller anden tumpe, der kunne finde på det her. Jeg kan ikke forstå, at det kan være ham. Jeg har været hjemme hos ham mange gange. Han er en god kammerat, en guttermand, der altid spørger hvordan andre har det. Jeg kan dårligt formulere det, siger vennen, der på ingen måde havde mistanke om den sigtedes dobbeltliv, og inderst inde nærer et spinkelt håb om, at efterforskningen tager fejl.

- Jeg håber da, at det ikke er ham. Selvfølgelig har jeg et håb, men beviserne er så grelle. Jeg er fuldstændig på bar bund. Jeg forstår det ikke. Og nu tænker man på ham som et eller andet monster.

Kildens fulde navn er redaktionen bekendt.

LÆS ALT OM DEN SIGTEDE I AMAGER-SAGEN I B.T. SØNDAG

VED DU NOGET OM DEN MORDSIGTEDE, SÅ TIP B.T. PÅ 1929@bt.dk ELLER HER