Danske arkæologer undersøger netop nu et af de tidligste bysamfund på Zanzibar. Området udfordrer vores opfattelse af, hvornår noget er en by.

Hvornår er en by en by?

Spørgsmålet optager arkæologer, fordi byer på mange måder er vores bedste arkiv over samfundets og menneskets udvikling.

Og selvom det kan syne af at være simpelt, er det faktisk et ret svært spørgsmål at svare på. Er det, når mange mennesker er samlet ét sted?

Når menneskene begynder at handle med hinanden? Med omverdenen? Når der opstår handelspladser og helårsbebyggelser?

Forskere fra det danske grundforskningscenter Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) er taget hele vejen til Zanzibar i Tanzania for at gøre os klogere på svaret.

På det sydlige Zanzibar ligger Unguja Ukuu, som rummer nogle af de tidligste tegn på permanent bosættelse. I nord ligger Tumbatu, en stenby, som er karakteristisk for de byer, der popper op i hele Østafrika i det 11. århundrede.
På det sydlige Zanzibar ligger Unguja Ukuu, som rummer nogle af de tidligste tegn på permanent bosættelse. I nord ligger Tumbatu, en stenby, som er karakteristisk for de byer, der popper op i hele Østafrika i det 11. århundrede. Foto: Federica Sulas
Vis mere

Her ligger et af de allertidligste bysamfund på Østafrikas kyst næsten uberørt hen og venter på at blive udforsket.

»Det er en helt unik mulighed,« lyder det fra adjunkt og udgravningsleder Federica Sulas, som sammen med sit team netop er gået i gang med arbejdet.

Projektet har til formål at undersøge, hvordan folk boede langs kysten i Østafrika.

Det tager udgangspunkt i to udgravningsområder, men det sydligste, Unguja Ukuu, er særligt unikt, fordi det dækker over nogle af de allertidligste beviser for permanent bosættelse i Østafrika.

Genstande, som stammer helt tilbage fra det 6. århundrede, er fundet i området, og hvad mere er; disse genstande – ringe, glas, jern, mønter, elfenben – stammer fra fjerne steder i verden og viser derfor, at områdets indbyggere var involveret i handel. Nærmest fra første færd.

Det lille bysamfund udviklede sig dog aldrig til blive en by med stenbygninger. En enkelt stenbygning, en moské, afslører, at de meget hurtigt overgik til en muslimsk trosretning.

Men derudover er manglen på bygninger af sten eklatant. Det udfordrer vores forståelse af ordet ’by’, lyder det fra Federica Sulas.

»Bosættelsen eksisterer i næsten 1.000 år, men alligevel er der ganske få stenbygninger. Det gør det meget svært for os i dag at forestille os, hvordan det har set ud dengang,« siger hun og tilføjer:

»Spørgsmålet er, om vi bare skal grave noget mere, og så dukker byen op – eller om vi skal til revurdere vores opfattelse af, hvornår noget er en by. Jeg tror på det sidste.«

Arbejdet i Unguja Ukuu er netop gået igang. Her ses udgravningsleder Stephanie Wynne-Jones og ph.d. Ema Bauzyte igang med det geokemiske måleudstyr.
Arbejdet i Unguja Ukuu er netop gået igang. Her ses udgravningsleder Stephanie Wynne-Jones og ph.d. Ema Bauzyte igang med det geokemiske måleudstyr. Foto: Federica Sulas
Vis mere

Nærmere undersøgelser af jorden vil afsløre, om en af arkæologernes nuværende teorier holder stik: En eller anden form for bygninger har der helt sikkert været i Unguja Ukuu, og måske var de i stedet for sten bare bygget af et nedbrydeligt, organisk materiale som eksempelvis ler.

Men hvis det er tilfældet, bliver sammenhængen med det andet udgravningsfelt længere nordpå så meget desto mere gådefuld.

Her ligger Tumbatu, en stenby, som ser ud til at være opstået på et senere tidspunkt – dog samtidig med at Unguja Ukuu eksisterede.

Stenbyerne begynder at dukke op i flere af de tidlige middelalderbyer i Afrika i det 11. århundrede og er - som Tumbatu - hovedsageligt bygget af kalksten fra koraller.

Denne byggestil ser dog ikke ud til at have smittet af på Unguja Ukuu.

»De to bosættelser er forbundet i en eller anden grad, det kan vi se fra materielle fund og vandsystemer, men vi ved endnu ikke, hvordan Unguja Ukuu var beboet, mens stenbyen blev etableret. Vi skal finde ud af, om de to er forskellige former for bosættelser, eller om de er forbundet på andre måder,« siger Federica Sulas.

Måske kan vi også blive klogere på, hvornår noget er en by – og finde nye modeller for, hvordan vi kigger på mennesker som flokkes og bor sammen, lyder det fra Federica Sulas.

»Det er altid et spørgsmål om, hvor du selv står, når du kigger. Hvis jeg stod i en samtidig landsby, ville Unguja Ukuu for eksempel ligne en by. Men hvis jeg stod i Tumbatu og kiggede på Unguja Ukuu, så ligner det en landsby.«

Konteksten og helhedsbilledet er faktisk det allervigtigste, når man forsøger at forstå et ’urbant landskab’, mener Federica Sulas.

Om det så er et nutidigt eller et fortidigt et af slagsen.

»Hvis man vil undersøge bysamfunds udvikling kræver det, at man ser dem i deres egen specifikke kontekst. Hvis jeg leder efter en by som Rom på Zanzibar, så har jeg taget det ud af kontekst, og så kommer jeg ikke til at forstå det.«