Anne Gadegaard var bare 11 år, da hun slog igennem ved børne-MGP. Hun sørger over tabet af sin mor, men nyder ellers livet med mandestrip og som covergirl.
I MIT FOTOALBUM fortæller sangerinden Anna Gadegaard om sit liv som børnestjerne, ved siden af en problematisk hverdag med en mor der var syg af kræft, og som til sidst døde. Derudover fortæller Anne om sit syn på livet, og om hvordan hun lige nu hygger sig som blogger og nyder livet med mandestrip med veninderne og som forside-pige til mande-magasiner.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Anne Gadegaard, suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Anne Gadegaard var bare 11 år, da hun slog igennem ved børne-MGP. Hun sørger over tabet af sin mor, men nyder ellers livet med mandestrip og som covergirl.
I MIT FOTOALBUM fortæller sangerinden Anna Gadegaard om sit liv som børnestjerne, ved siden af en problematisk hverdag med en kræftsyg mor, som til sidst døde. Derudover fortæller Anne om sit syn på livet, og om hvordan hun lige nu hygger sig som blogger, og nyder livet med mandestrip med veninderne og som forsidepige til mande-magasiner.
1. Jeg bliver jo ældre
Jeg voksede op i Aarhus, og da jeg vandt børne-MGP i 2003, var jeg 11 år. Min far Jan Gadegaard var lastbilchauffør, og min mor Dorthe Jensen, som ikke er her længere, var syerske i Skumhuset i Aarhus. Det er vanvittigt at tænke på, at tiden er gået så stærkt, i dag er jeg jo 24. Jeg kan godt mærke, jeg bliver ældre, det er ikke særligt rart. Før sagde jeg, at når man blev 25, var man for alvor gammel. Men de ord tager jeg i mig igen, for før man får set sig om, er man 30 år, og til den tid er det nok tid til at få børn, og at være rigtig voksen. Min onkel Stiig Jensen hjalp mig med at skrive ’Arabiens drøm’ – dengang kunne jeg godt lide alt med Disneysjov og Aladdin. Jeg mener, at sangen fik rene tolvtaller af dommerne. Min onkel dansede for Me and My.
2. Ærgerligt for mig
Sidste år vandt jeg Dansk Melodi Grand Prix på almindelige telefonstemmer med sangen ’Suitcase’ – men ikke med juryens stemmer. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, og at jeg ville få en kamp med juryen. Og jeg fik rimelig meget ret. Men det var en god oplevelse, og det gjorde en masse gode ting for mig. Det var Antisocial Media der vandt, men de kom ikke videre fra den første semifinale i Eurovision Song Contest. Undervejs var det mest dramatiske, at jeg troede, jeg havde vundet, og alle kameramænd stod parat foran mig og sagde tillykke, men lige pludselig stod der Anti Social Media øverst på tavlen. Ærgerligt for mig. Men jeg synes, jeg tog det pænt, og jeg kom rundt i landet med min sang sidste sommer.
3. Storebror brændte min cykel
Så vidt jeg har hørt, var jeg en nem baby, der ikke skreg meget. Noget af det første, jeg husker, er, at jeg havde et kæmpe dukkehus på mit værelse. Det var så stort, at jeg kunne gemme mig bag det. Jeg husker også, at jeg plukkede blomster i naboens have, selvom jeg ikke måtte, og at min storebror, som var syv år ældre, en dag havde bortført min cykel og brændt den. Jeg husker det nærmest som om, jeg var med i en mordscene, så dramatisk var det.
4. Jeg skulle se skarp ud
I 2013 var jeg total træningsfreak, for jeg skulle træne til min musikvideo og single med sangen ’Bag skyerne’, som jeg lavede til min mor, der lige var gået bort. Jeg skulle se skarp ud. Når jeg træner, foretrækker jeg at gøre det i fitnesscenter – f.eks. ti kilometer løb på båndet og bagefter styrketræning. Man kan også sætte båndet på 15 grader op ad bakke, så kan man samtidig kigge på mobilen, mens man går opad. Udover at synge har jeg også gået på handelsskole – det tvang mine forældre mig til. Jeg må indrømme, at det siger mig ikke noget at skulle sidde stille og lytte til, hvad andre fortæller mig, jeg vil hellere ud at opleve. Men jeg havde det da sjovt og var med til fredagsbar og fester, det var en sjov og god tid.
5. Det er ikke steget mig til hovedet
Da jeg var lille pige, tog min mor billeder af mig i forskelligt tøj – hun syntes, jeg var bedårende, og jeg var vist også i et modelbureau. Jeg var den lille prinsesse, selvom jeg var mere en drengepige og tit var til motocross, hvor min bror kørte. Jeg elskede duften af benzin. Det er rigtigt, at jeg nu har været en kendt person i mere end halvdelen af mit liv, og det har jeg for længst vænnet mig til. Fordi jeg havde en god familie, der hele tiden sørgede for, at jeg holdt begge ben på jorden, og at jeg ikke følte mig mere speciel end andre, synes jeg ikke, det er steget mig til hovedet. Som barn opdagede jeg heller ikke, hvis nogen skrev noget grimt om mig på nettet, for min mor og onkel var managere for mig, og negative kommentarer blev slettet fra min fanside og fra min myspace-profil – og så havde jeg forresten heller ikke Arto.
6. Kræften spredte sig
Min mor Dorthe døde for snart seks år siden af kræft i hjernen, hun blev kun 45 år. Det begyndte som brystkræft og spredte sig til lymferne og hovedet. Jeg er ikke kommet over det, det gør jeg nok aldrig. Men det er heller ikke noget, jeg snakker meget om med folk privat. Kun hvis en journalist spørger mig, kan jeg snakke om det. Hun er hele tiden hos mig på en eller anden måde. Det er svært at forklare. Men jeg prøver også at tænke på, at alle, som er i himlen, ønsker, at deres nærmeste har det godt og kommer videre.
7. Strippere med underbukser
Her fra en julefrokost sidste år, det var en uforglemmelig aften. Vi blev fulde, og der var strippere. Altså mandlige strippere, som dog beholdt underbukserne på. Det var Mascha Vang, der havde inviteret alle os piger, som blogger i hendes firma. Og så Dan Rachlin, som også er blogger. Tonen blev ikke mindre fri, fordi han var der, for han snakker lige ud af posen. VI fik god sushi og fri bar og hørte Nick og Jay. Jeg er ikke 11 år længere 8. Det var sjovt at være på forsiden af M!, jeg trængte til at vise folk, at jeg ikke er 11 år længere. Jeg var også i mit livs form på det tidspunkt, og jeg synes, det blev nogle flotte, stilfulde billeder. Generelt synes jeg ikke, der er noget galt med, at man viser sin krop, jeg er tilhænger af, at folk gør, hvad de vil, så længe de ikke generer andre. Men det medfører også, at jeg nogle dage får fem-seks mail fra mænd, som man vel kan kalde sexgalninge, som har forskellige fantasier om mig. Nogle vil bare invitere mig ud at spise, og andre er søde og skriver: ’Vil sådan én som mig have en chance?’.
8. Jeg er ikke 11 år længere
Det var sjovt at være på forsiden af M!, jeg trængte til at vise folk, at jeg ikke er 11 år længere. Jeg var også i mit livs form på det tidspunkt, og jeg synes, det blev nogle flotte, stilfulde billeder. Generelt synes jeg ikke, der er noget galt med, at man viser sin krop, jeg er tilhænger af, at folk gør, hvad de vil, så længe de ikke generer andre. Men det medfører også, at jeg nogle dage får fem-seks mail fra mænd, som man vel kan kalde sexgalninge, som har forskellige fantasier om mig. Nogle vil bare invitere mig ud at spise, og andre er søde og skriver: ’Vil sådan én som mig have en chance?’.
