Anette elsker stadig Stein

Anette elsker stadig Stein - 1

Anette Uttenthal var moderigtigt klædt på, da hendes mand Stein Bagger i går fik forlænget sin varetægtsfængsling ved Lyngby ret. (Foto: Scanpix) Se stort billede

Anette Uttenthal og Stein Bagger kyssede og krammede som et nyforelsket teenagepar.

De har været meget igennem – Stein Bagger og Anette Utten­thal. Fredag greb ægteparret Bagger en sjælden chance for at tilbringe et par dyrebare minutter i hinandens arme.

Retten i Lyngby må ellers være et af de mest sterile og stemningsforladte steder i kongeriget Danmark. En gennemført anonym betonklods, hvor forsvarere og anklagere mundhugges om fængselsstraf og skyldsspørgsmål i en ordregn af paragraffer.

Midt i det hele stod hr. Bagger og fru Uttenthal og omfavnede og kyssede hinanden, som var der intet andet i verden.

Stein Bagger blev fredag varetægtsfængslet i yderligere fire uger. Til stede i retten var hans kone gennem seks år, Anette Utten­thal Bagger. Hver eneste gang chancen bød sig, slyngede de armene om hinanden og kyssede og krammede, som stod de på et teenageværelse og ikke i en retssal.

Ønskede dommeren god weekend
IT Factorys tætbyggede eksdirektør sad roligt og afklaret flankeret af sin forsvarsadvokat, Lars Kjeldsen. Iført stribet skjorte og et par mørke jeans lignede han igen den succesfulde forretningsmand, der indtil for nylig levede af at fuppe landets banker for millionbeløb.

Det voldsomme ar fra overfaldet i Vestre Fængsel kort før jul var så godt som forsvundet. Han smilede overskudsagtigt til de fremmødte i salen, tog flittigt notater under hele seancen og nåede endda at ønske dommeren god weekend, inden turen gik tilbage til cellen i Ringsted Arresthus. Her skal han blive frem til næste retsmøde 6. marts.

Bagger ankom til retten tæt pakket ind i politifolk. Anette Uttenthal mødte derimod alene op foran retslokalet kl. 08.15 og blev hurtigt passet op af nysgerrige journalister.

- Jeg ved godt, at du har været jaget vildt siden december, men du skal bare vide, at herinde filmer vi ikke, forsøgte en journalist at berolige Uttenthal.

De velmenende ord holdt dog ikke længe.

- Men når du kommer udenfor, så skyder vi på alt. Så er du advaret, fortsatte journalisten.

I retssalen sad Anette lille og spinkel i det ene hjørne og fulgte sin mand med øjnene.

Romancen lever stadig
At dømme efter gensynets glæde og de store smil lever romancen imellem de to i bedste velgående. Siden Stein kom hjem til Danmark, har de kun set hinanden enkelte gange under politiets konstante overvågning. I går fik de ti minutters privatliv i et tilstødende lokale, mens dommeren tog bestik af sagen. På vej ud af lokalet blev der nok en gang kysset kærligt.

Uttenthal og Bagger har været Danmarks mest omtalte ægtepar, siden skandalen om IT Factory tog fart fra starten af december sidste år. Da Stein Bagger forsvandt i Dubai 27. november, efterlod han sin kone og datter i total uvished, mens svindelnummerets omfang eskalerede dag for dag.

Ikke et livstegn i over en uge. Ikke så meget som en sms fik Anette fra sin mand. Samtidig begyndte vrede kreditorer at drukne parrets fælles lejlighed i Hellerup i regninger.

I december kom det tilmed frem, at Bagger ikke kun forfalskede Asger Jensbys underskrift, men også sin egen kones i et fupnummer, hvor Bagger brugte Uttenthals underskrift til at undgå at betale registreringsafgift.

Alt i alt en prøvelse, der nok havde lagt de fleste ægteskaber i graven på stedet.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: