Men det er filminstruktør Anders Thomas Jensen kun glad for. Han var led og ked af ’den evige fest’, der først stoppede, da Ole Thestrup bad ham holde op med at drikke. Her afslører han, hvordan privat-livet har mast sig ind i hans film

Men det er filminstruktør Anders Thomas Jensen kun glad for. Han var led og ked af ’den evige fest’, der først stoppede, da Ole Thestrup bad ham holde op med at drikke. Her afslører han, hvordan privat-livet har mast sig ind i hans film.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om filminstruktør Anders Thomas Jensen, om hvordan hans børn ændrede hans liv og hvordan han bruger sit privatliv sin aktuelle film 'Mænd & Høns'.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Men det er filminstruktør Anders Thomas Jensen kun glad for. Han var led og ked af ’den evige fest’, der først stoppede, da Ole Thestrup bad ham holde op med at drikke. Her afslører han, hvordan privat-livet har mast sig ind i hans film.

Der er en tid før og en tid efter børn. Før – var livet fest, druk, ballade – og arbejde for fulde gardiner.
Efter er det blevet ret kedeligt. Men instruktør og manusforfatter Anders Thomas Jensen elsker det ’kedelige’ liv.
Børnene, han taler om, er to, fem, otte og ti år gamle.
Det første kom lige efter filmen ’Adams æbler’. Det sidste for to år siden, da han gik i gang med sin aktuelle film ’Mænd & Høns’.
»Mit liv har ændret sig fuldstændigt de sidste ti år,« siger filminstruktør Anders Thomas Jensen.
»Siden ’Adams Æbler’ er begge mine forældre døde, jeg er flyttet i hus, blevet gift og har fået fire børn. Du kan næsten ikke ændre dit liv mere radikalt ...«
Instruktøren holder en lille pause og modificerer straks sig selv. Han bryder sig ikke om at være skråsikker. Til gengæld elsker han det tvetydige og nuancerne. Både på film og i privat.
»Egentlig er det vel bare tegn på, at man er blevet voksen,« siger han så med et selvironisk smil.

Syrede filmperler


Arbejdet er stadig en dynamo, selvom det er noget andet, der er omdrejningspunktet.
Den 42-årige instruktør er aktuel med to film. ’Mænd & Høns’, som er hans første egen film i ti år, og Susanne Biers ’En chance til’ som han har skrevet manus til. Sammen med Bier.

Afslapning inden de sidste optagelser. Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Nikolaj Lie Kaas og Anders Thomas Jensen gør sig klar til sidste optage-dag på filmen ’Mænd og høns’. Foto: Claus Fisker
Afslapning inden de sidste optagelser. Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Nikolaj Lie Kaas og Anders Thomas Jensen gør sig klar til sidste optage-dag på filmen ’Mænd og høns’. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Begge film er lige nu kassesucceser i landets biografer. Når året er omme forventes mere end en halv million danskere at have set dem.
AT, som han kaldes blandt venner og kolleger, er både kendt for det vedholdende parløb med Bier, og berømt for sine egne film, der blandt andet tæller ’De Grønne Slagtere’, ’Adams æbler’ og den moderne klassiker ’Blinkende Lygter’. Syrede absurde knaldperler, med mange lag og fortolkningsmuligheder, der samtidig er populære og kommercielle succes’er.

Susanne Bier og Anders Thomas Jensen under indspilningerne af dogmefilmen ’Elsker dig for evigt’ fra 2002. Foto: David Høgsholt
Susanne Bier og Anders Thomas Jensen under indspilningerne af dogmefilmen ’Elsker dig for evigt’ fra 2002. Foto: David Høgsholt
Vis mere

»Når jeg laver mine egne film, gør jeg alt det, jeg ikke tillader mig, når jeg skriver for Bier – eller andre. Når jeg arbejder for andre, må jeg hele tiden stoppe mig selv for at holde genren og stilen. Med mine egne film, er det ren legeplads. Jeg laver i bund og grund en film, jeg selv vil se, og håber så, at andre også gider se den,« siger Anders Thomas Jensen, og indrømmer at andre ikke altid fostår hans film ved første blik på manuskriptet.
»Skuespillerne plejer at ringe og spørge, hvilket univers vi er i, og om jeg ikke lige vil forklare historien med mine egne ord.«
Han fniser højlydt – indrømmer, at det er meget muligt, at der er ting ved hans film, han ikke engang selv forstår. Før flere år efter.

Plads til alle


»Umiddelbart er historien i ’Mænd & Høns’ ganske simpel. Den handler om en mand, der skal forene sig med sin bror. Hvis du tager alt det fra, hvor de kaster med gryder, snakker om underlige ting, og slår med udstoppede dyr, så er det en meget banal historie. En helt simpel og naiv ’Rainman’-historie, om en mand, der har en bror og en familie, der mildest talt er dysfunktionel og ret anderledes, og som skal forene sig med, at det er en del af ham. Der er en pointe med, at der skal være plads til os alle sammen.«
Han ryster på hovedet, ser en smule ærgerlig ud.
»Men det bliver så banalt, når man sætter ord på det. Der er mange lag, og det er pakket ind i alskens vanvid og alle mulige under-temaer, og ærligt talt så er der stadig ting, jeg ikke selv har bearbejdet endnu.«
Instruktøren beslutter sig for endnu en ’afsløring’. Denne gang på Susanne Biers vegne.
»Der er betydninger i hendes film, som hun ikke selv er klar over, før hun bagefter skal forholde sig til filmen i interviews. Sådan er det for mange instruktører. Jeg kæmper meget for at bibeholde en intuitiv ubevidst tilgang. Man skal give sig selv lov til at give los, og gå ud af det ubevidste spor. Den energi er fantastisk. Jeg bilder mig i hvert fald ind, at meget af det ikke er særligt bevidst.«
»Med ’Blinkende Lygter’ var det først mange år efter, at jeg fandt ud af, at den handler om, at man skal gå ud i verden og finde sin egen familie. Det ligger i stort set alle scenerne.«

Privatliv i filmene


Med tiden – og sin fjerde spillefilm – er han blevet mere bevidst om, at hans eget liv, maser sig ind i det, han laver på det store lærred.
»Min far døde alene, et år før jeg begyndte at skrive ’Mænd & Høns’. I filmen er der en far, der dør. På den måde er der ting fra mit private liv, der dukker op i min fiktion. Bare i stærkt forstørret form. Jeg har fået fire børn, og der er scener i ’Mænd & Høns’ der kommer næsten direkte fra mit eget liv,« siger Anders Thomas Jensen.
Han har aldrig været vild med at åbne døren til sit privatliv. Men også det har forandret sig. Eller er sket af sig selv i det ubevidste flow, som instruktøren efterstræber på det store lærred.
»I den nye film, er der et tema med de efterladte børn, der er vokset op uden en far, og som derfor er blevet i det barnlige udviklingsstadie. I en scene, hvor alle brødrene spiser sammen, slås de om tallerkener med de bedste dyremotiver på. Den scene er løftet direkte ud af min egen stue og mit privatliv. Selvfølgelig i en kraftigt forstørret fiktion. Det er sjovt, at lege med tanken om hierarki, civilisation og udvikling, og hvordan vi finder ud af at blive ordentlige mennesker, og lærer ikke at slås hele tiden,« siger Anders Thomas Jensen.

I 21 år har filminstruktøren dannet par med skuespillerinde Line Kruuse. Sammen har de fire børn Karen Marie, Karl Alfred, Peter Valdemar og Ingeborg Sophie i alderen to til 10 år. Foto: Martin Sylvest Andersen
I 21 år har filminstruktøren dannet par med skuespillerinde Line Kruuse. Sammen har de fire børn Karen Marie, Karl Alfred, Peter Valdemar og Ingeborg Sophie i alderen to til 10 år. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Udover sine egen film, har han skrevet actionkomedier for Tomas Villum Jensen, en thriller til Jannik Johansen og socialrealistiske dramaer for Paprika Steen og Susanne Bier.
At skrive til andre er nemmere end at skrive til sig selv.
»Jeg kan sætte arbejdet ind i nogle rammer, og styre min egen tid. Det kan jeg ikke, når jeg instruerer mine egne film. Så er jeg nærmest væk et års tid. Men når det er for andre, tager jeg væk med instruktøren og skriver i tre uger, så der er helt ro på.«

Festen er slut


Med Susanne Bier har han været i både Jylland og Thailand for at skrive. Bagefter kommer alle gennemskrivningerne, som han typisk kan lave derhjemme. Også dér har børnene ændret hans arbejdsmetode.
»I gamle dage var det en ordentlig balje smøger og så ellers køre på hele natten. Nu er det tidligt op om morgenen. Det er blevet mere otte til fire, og det hele er blevet meget mere kedeligt,« siger han med et overraskende stort smil.
»Jeg er meget gladere for det liv, jeg har nu. Det andet var udspillet. Det er sgu tomt, når livet kun er fyldt op med at give den gas – og arbejde.«
»Børnene er en gave, og jeg kan ikke rigtigt se, hvor jeg ville være landet, hvis jeg ikke havde fået dem,« siger Anders Thomas Jensen.
Før børnene gjorde deres indtog gik alt op i fest, sprut og arbejde. Han festede med den gruppe af showbizz-venner og kolleger, som i dag medvirker i mange af de film, han har skrevet og instrueret – bl.a. Ulrich Thomsen, Nicolas Bro og Nicolaj Lie Kaas.
»Det var meget vildt. Jeg drak simpelthen så meget. Festen fortsatte bare, og vi gav den gas alle sammen. Vi var en gruppe, der holdt sammen i en årrække, hvor det hele bare var en fest. Så stod Nicolas (Bro, red.) af, og holdt op med at drikke. Jeg var en af dem, der blev ved længst. Der er en seks-syv år, der nærmest står som i en tåge. Hvor det var arbejde, drikke, arbejde, drikke, drikke. Det er helt fjollet at se tilbage på. Jeg kan huske, at Ole Thestrup på et tidspunkt sagde, at jeg skulle holde op med at drikke. For jeg blev så provokerende og dum, når jeg var fuld, hvilket jeg var ret tit. Jeg er så taknemmelig for, at jeg fik de børn.«
Anders Thomas Jensen bremser sig selv. Overvejer kort om han lyder som en blød mand i Femina.
»Mine venner vil elske at håne mig, hvis overskriften bliver noget i retning af ’Børnene giver mit liv mening’.
Så fortsætter han:
»Men jeg er meget gladere for det liv, jeg har nu. Jeg kan huske en lørdag kort efter, at jeg havde fået mit første barn, hvor jeg vågnede tidligt, og tænkte; ’Hvor vildt’. Før i tiden havde jeg slet ikke sovet på det tidspunkt, men ville være på vej til den næste fest. Det var et wakeup-call at få de unger. Gudskelov havde jeg en kone, der blev, og som sagde: ’Nu har du dummet dig nok, nu får vi børn’.

Kim Magnusson og Anders Thomas Jensen med den Oscar de i 1998 vandt for deres kortfilm ’Valgaften’. Foto: Blake Sell
Kim Magnusson og Anders Thomas Jensen med den Oscar de i 1998 vandt for deres kortfilm ’Valgaften’. Foto: Blake Sell
Vis mere

Vælger mellem stjernerne


Jobbet som far kræver, at man er med på, at det ’ikke primært er én selv, der er i centrum mere’, siger den 42-årige instruktør, der har bibeholdt både det private og professionelle forhold til de gamle festaber. Et forhold han nødigt vil undvære.
På ’Mænd & Høns’ ville han have haft Ulrich Thomsen med, men måtte vælge mellem ham og Mads Mikkelsen.
»Jeg havde oprindelig Ulrich Thomsen i tankerne (som den ældste bror Frans), da jeg skrev manuskriptet. Men Mads og ham laver hver sin amerikanske serie. ’Hannibal’ stoppede optagelser i april og ’Banshee’ startede den måned. Jeg kæmpede for at få ham med, men det kunne ikke lade sig gøre. Så det blev Søren Malling i stedet, og nu kan jeg jo slet ikke se andre end Søren i den rolle,« siger han.
Ligesom Susanne Bier er han blevet kritiseret for altid at bruge de samme stjerner i sine film. Kritikken tager han let.
»Der er ikke én af de skuespillere, der er med i vores film, der ikke er vanvittigt dygtig og samtidig ekstremt arbejdsom. De er så skarpe og vil det så meget. Mads (Mikkelsen, red.) er helt utrolig. Han tager ansvar for både film, manus og alle de andre roller. Er der én på settet, der er usikker, er Mads der med det samme, og får skabt tryghed. Han er knivskarp på manuskriptet, og hamrende prof. Han kan stå i regnvejr i ti timer og præstere maksimalt. Han behøver ingen stuntmand. Han gør simpelthen de film, han er med i, bedre. Og nu gider jeg ikke rose ham mere,« griner Anders Thomas Jensen, og vender tilbage til spørgsmålet.



»Der bare er nogen, der har det dér udefinerlige, som man ikke kan købe sig til eller lære. Det er pisse uretfærdigt, men sådan er det.«
»Jeg har det modsatte. Jeg kan blive fotograferet, hvor jeg egentlig synes, jeg ser meget godt ud. Når så fotoet kommer, ligner jeg en balle hø. Det er omvendt med en fyr som Ulrich Thomsen. En af mine venner sagde engang, at Ulrich kunne røve en bank og ingen ville kunne beskrive ham bagefter. Men når han kommer ind i monitoren og op på lærredet. Så stråler han.
»Der er nogle, som kameraet bare elsker. Jeg aner ikke, hvad det er, men det er sikkert det, de kalder film.«