Glem alt om mad, der bare bliver kastet ned i store mængder. For når »Ædedolkenes Klub« samles, bliver der spist med stil.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Man får en krise på et tidspunkt. Men så tager det bare to eller tre retter, og så kører det igen.«

Ordene kommer fra Thomas Slott, formand for »Ædedolkenes Klub«, der i går var samlet for tiende gang på Restaurant Horizont i Køge. Her skulle 11 af medlemmerne spise sig igennem 33 retter gournetmad. Ja, du læste rigtigt. 33 retter mad.

Og hvis du straks danner dig et billede af fedladne mænd, der sidder og kaster maden ind med fingrene og bøvser og prutter i samme takt, som maven bliver fyldt - så glem det. For her bliver der ædt med stil.

Vesten sad korrekt
Da B.T dukkede op til ædegildet, var herrerne kun nået til fjerde ret bestående af noget så glamourøst som guldbars - en delikatessefisk, der normalt svømmer rundt nede i Middelhavet. Så der var lang vej endnu. Derfor sad smokingjakken, vesten og butterflyen stadig helt korrekt. Ligesom der blev smagt, nydt og skålet.

Alligevel begyndte anekdoterne fra tidligere ædegilder hurtigt at komme på bordet. F.eks om dengang et af medlemmerne havde spist så meget, at knapperne på vesten røg sig en tur.

Når »Ædedolkenes Klub« mødes, er det for at spise. Men når 33 retter mad skal fortæres, skal der også et konkurrenceelement ind i billedet. Derfor gælder det selvfølgelig om at vinde.

Enten er man en ægte ædedolk, eller også er man en svækling. Derfor står der under hvert medlems stol en spand, og når der er fyldt op i mavesækken eller maden ikke liger smager, skal det fejes ned i spanden. Til allersidst bliver spandene vejet, og dén hvis spand vejer mindst - ja, han er en rigtig ædedolk. Men ikke med ondt i maven.

Hurtig sulten igen
»Nej, man har det ikke dårligt dagen efter. Man bliver bare hurtigt sulten. Maven har jo vænnet sig til den store mængde mad,« fortæller ejeren af Horizont og medlem af klubben, Henrik Ravnemose.

»Jeg har da tænkt over det hele ugen. Min madpakke har været større, så jeg har kunne vænne maven til at spise mere,« fortæller Søren Møller, der i »Ædedolkenes Klub« går under navnet »Hr. Kylling«. Ligesom formanden Thomas Slott hedder »Hr. Lam«.

Alle medlemmerne bære nemlig navne efter dét, de ikke kan lide.

Gode vine
Der bliver skålet i hvidvin. Til rigtig gourmetmad hører også gode vine, men ikke i store mængder. For det går ikke at være beruset, hvis man også skal æde. Og dét, det handler om denne eftermiddag i Køge, er mad. For ædedolkene kan jo bare rigtig godt lide mad. God mad med stil.