I 2012 var hun en hjemløs flygtning fra Syrien. I dag er 37-årige Najla Al Sheikh en af de mest eftertragtede kvinder i den tyrkiske by Kilis. Blandt hendes kunder er både nødhjælpsorganisationer og regeringen.
GAZIANTEP/KILIS: Flere dage i træk vandrede hun rundt i Kilis’ gader i håb om, at nogen ville række en hjælpende hånd til hendes hjemløse familie og tilbyde en lejlighed.
Najla Al Sheikh var allerede flygtet med sine to sønner internt i Syrien tre gange, før hun endte i Tyrkiet. Hun var eftersøgt for at være en af de første kvinder, der organiserede demonstrationer mod Syriens præsident, Bashar al-Assad.
Mens hun var på flugt, sad hendes mand i et af regimets torturfængsler. Først flygtede hun fra den syriske hovedstad, Damaskus, til Daraya, derefter til Aleppo og sidst til Azez, hvorfra hun endelig flygtede til den nærmeste tyrkiske by, Kilis.
»Jeg kunne ikke drømme om at flygte til Tyrkiet, hvis det ikke var for min søns skyld,« siger Najla Al Sheikh.
15. august 2012 var første gang, det syriske regime smed tøndebomber mod sin egen civilbefolkning. En af dem faldt på byen Azez og sårede Najlas niårige søn, som akut blev bragt til et tyrkisk hospital på den anden side af grænsen. Sønnens indlæggelse og flugten til Tyrkiet blev begyndelsen på Najlas både smertefulde og succesfulde historie.
»Hvor er jeres selvrespekt?«
Najla Al Sheikh havde heldet med sig, da hun blev tilbudt en gammel nedslidt havelejlighed, som med hjælp fra nabolaget blev restaureret. Hun tager imod Berlingske i lejligheden, sprudlende glad og energisk i sin skrigende røde T-shirt og med livlige guldsmykker. Den stærke syriske kaffe og pistaciedessert kombineres med fortællingen om den bitre krigstid i Syrien.
Najla Al Sheikh så nødhjælpsorganisationer dele brød ud til syrerne i Kilis fra lastbiler. Hun så de omtrent 90 syriske kvinder, der desperat skubbede hinanden for at række ud efter brød. En dag kunne hun ikke længere holde til det og brød sammen foran kvinderne.
»Var det for det her, vi startede revolutionen? Vores værdighed, vores kamp for frihed, for rettigheder og moral – var det for at I skulle stå her og trampe hinanden over et stykke brød? Hvor er jeres selvrespekt?,« råbte hun ad dem.
Det var dén scene, der kickstartede Najla Al Sheikhs karriere som succesfuld leder og konsulent i Tyrkiet.
Najla Al Sheikh var klar over, at kvinderne ikke havde et alternativ – »men offerrollen passer ikke til vores revolution, jeg må gøre noget«, tænkte hun. Hun spurgte kvinderne, om der var et håndværk, de kunne finde ud af. Typisk havde de syriske kvinder erfaring med at sy og hækle broderier og tøj, og med det udgangspunkt formåede Najla Al Sheikh at samle 18 kvinder.
Næste skridt blev at låne 1.000 tyrkiske lira, omkring 2.350 danske kroner, af ejeren af den lejlighed, hvor hun boede. Dem brugte hun til at købe garnruller og derefter inviterede hun de 18 kvinder hjem til sin havelejlighed og sagde: »Brug jeres fantasi, hækl noget, der kan bruges af alle, og som ikke behøver måleenheder.«
I sit arbejde med kvinderne bemærkede Najla Al Sheikh, at de var utroligt sårbare og skrøbelige på grund af krigen:
»Kvinder er altid de mest sårbare i krig. Det er dem, der må bære hele byrden og ansvaret for børnene og de faldne mænd.«
Fra hjemløs til leder
På grund af krigen måtte Najla Al Sheikh afslutte sin igangværende uddannelse i psykologi, men nu bruger hun, hvad hun har lært, så andre kvinder kan genvinde mod og livsglæde.
Kvinderne fik i 2013 lov til at sælge deres kreationer, ved et galleri arrangeret af Kilis’ guvernør. Det blev en kæmpe succes, som banede vejen for, at den tyrkiske regering støttede et center for Najla Al Sheikhs initiativ, som i dag underviser i alt fra sprog til økonomi.
Foreningen hedder Centeret for Hæderlige Kvinder, og ud over at lede foreningen er Najla Al Sheikh blevet projektkoordinator for flere internationale nødhjælpsorganisationer i Kilis.
Vejen til succes har ikke været nem som kvinde og flygtning i Tyrkiet.
»Mit liv som aktivist i Assads regime var så vildt, at det tyrkiske bureaukrati virkede som barnemad for mig«, griner Najla Al Sheikh.
I dag er hendes og familiens sociale og økonomiske tilstand langt bedre, end den var i Syrien:
»Offerrollen kan aldrig styrke nogen. Mennesket kan komme langt, hvis viljen er der,« konstaterer Najla Al Sheikh.
