De betaler - ligesom Tom Sangild har gjort - en mindre formue af egen lomme for at få foretaget en fedmeoperation eller et kosmetisk indgreb i lande som Belgien, Tyskland, Thailand, Rusland og Mexico.
Folk vælger typisk en fedmeoperation i udlandet , fordi det tager år at blive godkendt til den samme operation i Danmark. Det kan være svært at blive godkendt, fordi man skal dokumentere et vægttab f.eks. ved at spise sundere, før lægen herhjemme svinger kniven .
En fedmeoperation koster 30- 65.000 kr. i udlandet - ca. det halve af eller endnu mindre, end det koster herhjemme.
Men hvis der opstår fejl eller komplikationer under en operation i udlandet , har patienten ingen sikkerhed for, hvem der skal betale for den videre behandling. Flere patienter har fået bylder i maven, infektioner og andre komplikationer ved udenlandske operationer, som efterfølgende har måttet klares på et dansk hospital.
Operation virker
Hverken diæt eller medicinsk behandling er lige så effektiv som kirurgi, når ekstremt overvægtige skal nå et permanent vægttab. Det dokumenterer et nyt svensk studie med 4.000 patienter, fulgt gennem 20 år.
2000 patienter blev fedmeopereret, mens den resterende gruppe modtog traditionel behandling. De fedmeopererede tabte 25 pct. af vægten i modsætning til de ikke-opererede, som ikke tabte sig, men i fl ere tilfælde endda endte med at tage på.
- Fedmekirurgi er beviseligt den bedste og mest effektive vej til varigt vægttab. Udover at reducere livstruende sygdomme, giver fedmekirurgi de overvægtige en stærkt forbedret livskvalitet. Det oplever vi dagligt hos de patienter, vi har opereret, og som jævnligt kommer til kontrol hos os, siger kirurg og fedmespecialist Jens Fromholt Larsen, Mølholm Privathospital.





















