- Jeg dyrker ikke længere sport og tør ikke løfte to fyldte indkøbsposer uden at have tisset først.
Sådan forklarer en af de 150.000 danske kvinder, som i dag kæmper med at holde på vandet, fordi de har født.
Bare i år har tusindvis af danske kvinder presset dem selv til et isoleret liv med frygt for løft, leg og løb.
Sådan lyder meldingen fra Frederiksberg Hospital, hvor gynækologisk klinikchef Lars Alling Møller fastslår, at den naturlige fødsel er største enkeltårsag til, at mere end 150.000 mødre herhjemme tisser i bukserne, hver gang de hoster. Det skriver Urban.
- En fødsel er en stor belastning for kvindens underliv. Ofte når barnet at ødelægge både muskler, blodkar og nerver på sin vej ud - samt at gøre sin mor inkontinent, siger Lars Alling Møller.
Han vil populært sagt ønske, at alle gravide kunne springe den første fødsel over og gå direkte til nummer to. For, som han siger:
- Den første fødsel er hovedsynderen, både for de helt unge kvinder, men også for mange af dem, der senere i livet får svært ved at holde på vandet. For selv om det lykkes en nybagt mor at hele og træne bækkenbunden op oven på en belastende fødsel, så er skaden sket og problemet vil med stor sandsynlighed komme med årene, siger Lars Alling Møller.
I patientorganisationen Kontinensforeningen kalder sekretariatschef Aase Randstoft urininkontinens for ’Den stille folkesygdom’.Hun bliver jævnligt kontaktet af småbørnsmødre, som ikke tør gå i biografen, med mindre de er sikret en plads ved gangen, og hun oplever mange kvinder, som konsekvent holder sig fra et godt grin af frygt for at dryppe i bukserne.
- De kvinder, der ikke kan holde på vandet, lever ofte med lidelsen i tavshed. For selv om urininkontinens langt hen ad vejen kan afhjælpes med træning og operation, så er det et område, der stadig er så tabubelagt, at alt for mange kvinder afskærer sig fra fysisk aktivitet og sociale begivenheder i stedet for at insistere på at få den nødvendige hjælp, siger Aase Randstoft til Urban.
I København sidder en 27-årig kvinde, som ønsker at være anonym, fordi inkontinens ikke ‘er noget, man snakker højt om’. Hun fødte for fire år siden og har efterhånden svært ved at huske, hvornår hun sidst er trådt ud på et dansegulv uden bind og angsten for ’uheld’.
- Jeg dyrker ikke længere sport og tør ikke løfte to fyldte bæreposer uden at have tisset af først. For selv om jeg har lavet knibeøvelser og betalt for dyr træning af bækkenbunden, så kan jeg med et hosteanfald fylde et bind, selv om jeg sætter mig ned med krydsede ben og spænder. så hårdt jeg kan, forklarer den 27-årige mor.
Hun er netop blevet skrevet op til en af de 1.500 kirurgiske indgreb, kvinder sidste år modtog på danske hospitaler for at kunne holde på vandet. Og glæder sig.
- Hele mit liv er efterhånden styret af toiletbesøg og angsten for uheld. Det er dybt frustrerende, siger hun til Urban.
