Den tragiske ulykke skete på Lena i Østre Toten i Norge tirsdag eftermiddag, fortæller NTB.
- Et familiemedlem ringede og fortalte, at de havde fundet den døde dreng ved trampolinen, fortæller Åge Norland fra Vestopplands politistrikt til NTB.
Politiet har ikke kunne fortælle nøjagtig, hvordan drengen døde, da der ikke var vidner til tragedien.
Drengen var på besøg hos familiemedlemmer og var placeret i haven udenfor huset.
- Vi tror som sagt, at drengen er faldet om efter springet, og uheldigvis har fået hovedet ind i sikkerhedsnettet. Hvordan det kunne ske, ja det undersøger vi nu, siger Åge Norland.
Men det er klart, at kan vi påvise, at der er en sikkerhedsbrist, så vil vi straks slå alarm til producenten, slutter Åge Norland.
Er dit barn kommet til skade på en trampolin? Så vil vi gerne høre om det. Ring til journalist Helle Lho Hansen på tlf: 33 75 72 18 eller skriv en mail hlh@bt.dk






















