Jeg er ikke et modedyr

Amerikanerne elsker deres præsident, men hans old school jeans er faldet de kvindelige fans for brystet

Da Barack Obama traditionen tro gav bolden op til starten af baseballs superliga tidligere på måneden, var han trukket i et par baggy jeans, og det er ikke faldet i god jord hos Præsidenstens kvindelige tilhængere.

Og da den populære mand var gæst hos den kvindelige tv-vært Meredith Vieira i Today.-show faldt det uundgåelige spørgsmål da også:

De er gift med en af verdens mest stilfulde kvinder, hvad har de at sige til forsvar for deres gammeldags jeans?, spurgte hun:
- Yes, det er rigtigt, at Michelle (Obama) ser knmaldgodt ud, jeg er nok lidt mindre forfængelig end hun er, smilede Barack Obama og tilføjede:

'Indtil for få år siden havde jeg bare fire sæt tøj, som jeg havde på indtil de blev helt blanke af slid, og det har Michelle drillet mig meget med'.

Men selvom Obama forsøgte at snakke sig ud af sine farfar-jeans, slap han ikke udenom det pinlige spørgsmål.

- Jeg hader at shoppe, men de jeans jeg havde på ved basebal-kampen er dejlige at have på. Hvis der er nogen der gerne vil have, at deres Præsident skal se smart ud i stramme jeans, må jeg konstatere, at det bare er ikke mig. Det klæder mig ganske enkelt ikke, og jeg er ikke tyve år mere, smilede den 47-årige Præsident til Meredith Vieira.