595.000 kr. for 400 meter spritkørsel

En kort køretur med alkohol i blodet koster en norsk forretningsmand knap 600.000 kroner.

595.000 kroner.

Så meget kommer det til at koste en norsk forretningsmand, der kørte 300-400 meter i sin bil med for meget sprit i blodet.

Det har en domstol i Aust-Agder besluttet. Bøden er den hidtil højeste i Norge for spritkørsel. Desuden er hans kørekort inddraget i to år og tre måneder, og han skal deltage i afvænningsprogram. Gør han ikke det, skal han 18 dage bag tremmer.

Den 49-årige forretningsmand har en formue på knap 200 millioner kroner og har opgivet sin indkomst til omkring 700.000 tusinde kroner om året.

Bøden er regnet ud efter vanlig takster i Norge for spritkørsel. Bøden for spritkørsel er fastsat til halvanden månedsindkomst og i forhold til den skyldiges formue.

Manden blev stoppet af politiet i oktober 2008 med ni gange den tilladte alkoholprocent i blodet.

/ritzau/AFP