Tab otte kilo på otte uger

Det er nu, du skal tage kampen op mod de overflødige kilo, hvis du vil være klar til sommerferien. Der er otte uger til skolernes sommerferie! Bare to måneder til sol, strand, bikini og bare ben i sandalerne. Se alle de gode råd nedenfor.

Morgenmad

Mellemmåltid

Aftensmad

Væske

Mejeriprodukter

Drop søde sager

Motion

Men er du også én af dem, der har hygget ved at tygge lidt rigeligt i vinterens løb, og føles det pludselig, som om badebukserne er krøbet i vask siden sidst, ja, så er det nu, det er tid til at tage livtag med dansehåndtagene. Du kan nemlig sagtens nå at blive klar til gå på stranden, uden at skulle suge maven alt for meget ind.

Her på siderne giver B.T. dig opskriften på, hvordan du bliver sommerslank i en fart. Følger du rådene, kan du smide cirka otte kilo inden ferien, selvfølgelig afhængig af, hvor meget du vejer nu.

- De, der har nogle ekstra kilo på sidebenene, kan godt tabe et halvt til et helt kilo om ugen, så de kan blive klar til sommeren, siger klinisk diætist hos Slankedoktoren, Lisa Bolting.

Drop slankekuren
Hun fraråder en egentlig slankekur, men anbefaler de lidt for velnærede at lægge kost- og motionsvanerne om. Det er et langt sejt træk, men det er det sundeste og det, der virker bedst i længden, understreger hun.

Samme holdning har kostvejleder Lene Hansson. Hun advarer mod pulverkure og kalorietælleri, som hun mener er usunde og unaturlige. I stedet bør to tredjedele af din mad være frugt og grønt, du skal drikke rigeligt med vand og dyrke motion som f.eks. løb eller powerwalk fire timer om ugen.

- Kvinder kan tabe otte kilo på de otte uger. Mændene helt op til 12 til 13 kilo. Det er tre tøjstørrelser. Det er da noget, der er til at forstå, siger hun.