Politichefer vil styrke lokalpoliti

Af , Tirsdag den 14. oktober 2008, 16:39

Flere politichefer er villige til at rykke rundt på medarbejderne for at styrke den lokale politiindsats.

Flere politifolk skal bruge tiden på lokalt politiarbejde og efterforskning i stedet for at fylde huller i vagtplanen hos det centrale beredskab.

Antallet af de såkaldte sponsorvagter, hvor lokalbetjente flyttes til opgaver centralt i storkredsene, skal ned for at få flere betjente tættere på borgerne. Det mener flere politichefer, Ritzau har talt med.

Tirsdag kunne Berlingske Tidende fortælle, at politidirektørerne i Østjylland og på Fyn vil skære ned på antallet af politifolk.

Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg er positivt indstillet over for idéerne fra politikredsene.

- Det er helt rigtigt og naturligt, at de enkelte politikredse tilpasser deres struktur til de særlige forhold, de har lokalt, siger han.

/ritzau/