Biltest: Er hjul også ekstraudstyr
Vælg dyreste udgave af Danmarks billigste bil, hvis du vil have mest for dine penge. Læg dertil Chevrolets giftigt gode forsikringstilbud, og Spark leverer exceptionelt meget bil for pengene.
Konventionel visdom byder at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Jeg havde fingrene i den nye Chevrolet Spark for nogle uger siden, og endte med at være en smule skuffet. Den fik tæv af den syv år gamle Fiat Panda i vores test, og det er ikke imponerende for en nykonstruktion.
Meeeen… Med en frapris på usandsynligt lave 85.000 kroner, kan jeg ikke lade være med at tage endnu en runde i ringen med Chevrolet nye mikrobil. For selvom motoren er en flad oplevelse, og designet lidt for langt fremme i discountskoen, så har den formildende omstændigheder – hvoraf den primære er pris.
Men der er faktisk en del andet godt at sige om Spark. Først og fremmest er der køreegenskaberne. Har man held til at få lidt fart i bilen på trods af motoren, så ligger den fabelagtigt i svingende. Et faktum der underbygger bilens aktive sikkerhed, for den er dermed lettere at fører ud af en potentiel farlig trafiksituation.
Såer der kabinen. Den er ufatteligt rummelig. Der kan reelt sidde fire voksne - uden at bagsædepassagererne får slidt sig en måne påloftbeklædningen eller rager knæerne dybt ind i ryglænene påførersæderne. Det er fantastisk i mikrobilsklassen.
Og såer der prisen. Testbilen lander påomkring 110.000 kroner med alt i udstyr. Basisbilen til 85.000 kroner er fuldstændigt støvsuget for udstyr – herunder ESC, så gå uden om den.
Og sidder man og nærstuderer prislisten, såviser det sig hurtigt, at er man påjagt efter at få mest for spareskillingerne, såhopper man påtopmodellen LS med ESC og tager Chevrolets fremragende forsikringstilbud med i købet. For 12.000 kroner får du tre års fuld forsikring – uafhængigt af bopæl, anciennitet og alder. Det er værdi for pengene hvis du er 21 år, bor på Nørrebro og aldrig har haft bil før! Samlet pris inklusiv levering og forsikring lander på en plovmand under 125.000 kroner.
Konklusionen er derfor: Spark er ingen oplevelse bag rattet, men den er enormt funktionel, rummelig og med udstyr og forsikring får man exceptionelt meget bil for pengene.
HENRIK @BILEN.DK