De ti bedste brugte biler

Opel Astra årgang 2005 blev af danske motorjournalister kåret som 'Årets Brugtbil 2010'. En fortjent hæder, men der var andre rigtigt gode biler med kilometer på tælleren blandt de ti biler i finalen.

'Blød-hat-bil', en designmæssig kikser og fyldt med tekniske fejl. Kært barn har mange navne, men Opel har rejst sig, og med de laveste reservedels- og servicepriser er Astra årgang 2005 den billigste brugte bil at eje lige i øjeblikket. 1,39 kr. pr. kilometer er prisen.

Nærmeste konkurrent er Skoda Fabia 2008, 1,4 benzin med et reservedels- og serviceprisindex på 98/98 og en samlet udgift pr. kilometer på 1,61 kr.

Blandt de dyrere biler er Audi A6 2,4 V6 benzin et interessant køb. Her får man meget for pengene, og da de fleste brugte modeller har kørt som firmabiler, er de også meget velholdte.

Men det er værd at bemærke, at et reservedels- og serviceprisindex på henholdsvis 204 og 223 og en samlet pris på hver kørt kilometer på 4,61 kr. gør den dyr i daglig drift.

Når det gælder afskrivning over tre år/60.000 km lægger Audi A6 2,4 med 44-46 pct. sig også i toppen.

Klik videre og se de ti bedste brugte biler.